Ønsket adfærd og udvist adfærd


Når jeg rundt omkring på virksomhederne holder foredrag om Generation Y og deres verden, bliver jeg næsten altid mødt med spørgsmål som: “Ja, men når nu de bliver voksne”, “Når nu de får børn og prioritetsgæld”, “Når nu de opdager at man skal følge arbejdspladsens normer og regler”. Der er også altid nogle, der kan fortælle om, at i deres virksomhed opfører Gen Y sig ikke sådan som jeg påstår de er og tænker.

Pointen er, at der er forskel på ønsket adfærd og udvist adfærd. Gen Y er generelt ganske kloge og de ved udemærket godt, at man skal tilpasse sig virkeligheden – så det gør de naturligvis. Som arbejdsgiver/leder skal man blot være meget opmærksom på det spændingsfelt, der opstår mellem den ønskede og den udvidste adfærd. Bliver denne spænding for stor – ja så er det at man risikerer at ‘tabe’ Gen Y’ern. Sådan er det nu iøvrigt nok også for alle andre, men måske er det tolerancen for spænding mindre hos Gen Y og derfor skal der mindre til. Gen Y er også klar til at tage konsekvensen og leve med den.

Måske er den reelle forskel på Gen Y og ‘os andre’, at de finder sig i væsentligt mindre og har en mindre spændingstolerance.

Hvad er dine erfaringer?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Reply