“Hvad gør vi for at få samme omtale?”
Spørgsmålet er stillet i en e-mail fra en chef til en medarbejder. Chefen har netop læst om en konkurrents fortræffeligheder i Børsen og er lidt ked af/misundelig over ikke selv at være på de farvede sider.
Medarbejderen har rigtigt mange opgaver at varetage og PR aktiviterne er ikke prioriteret højest lige nu.
Ord starter tanker – så hvilke tanker er nu startet i medarbejderens hoved? Er det positive og konstruktive tanker om hvordan PR aktiviterne kan intensiveres eller er det mere ærgelse over at ‘være bagud’? Hvilke tanker er dit hoved når du læser chefens spørgsmål? Står der i virkeligheden: “Hvad har DU IKKE gjort siden vi ikke er i Børsen?”.
En proaktiv, glad og positiv medarbejder vil nok have en tendens til at gå i den positive retning, men vi ved det ikke. Ville det have gjort en forskel hvis chefen havde skrevet: “Jeg ved godt at du har mange ting i gang, men jeg synes også vi fortjener at blive beskrevet i Børsen. Skulle vi prøve sammen at brainstorme lidt på om der er nogle ting vi kan gøre for at opnå det?”?
En negativ og vrangvillig medarbejder vil måske stadig tendere til det negative tankesæt, men sandsynligheden taler for det modsatte. For det første anerkender chefen, at der er meget at lave. Derefter foreslår han en fælles aktivitet – han vil altså også gerne selv være en del af løsningen. Og han holder en dør åben for at det måske ikke er gennemførligt af den ene eller den anden grund.
Som chef og leder skal man være utroligt opmærksom på sine ord. De forkerte ord i det forkerte kontekst kan forårsage umådellig stor skade – også selvom intention var den allerbedste. På samme måde kan omhyggeligt valgte ord skabe en energi, der ikke kan købes for penge.
Hvis du er leder, hvor meget tænker du så over dit ordvalg? Og dit tonefald og kropssprog? Du ved det jo sådan set godt, men hvordan praktiserer du det?
Det er også værd at tænke over sin brug af e-mail i forhold til den personlige ‘levende’ dialog. I en e-mail er al kropssprog og tonefald væk og kun ordene er tilbage. Det gør det meget svært at forstå konteksten og skaber mulighed for misforståelser. Hvis chefen var gået ind til medarbejderen med Børsen i hånden og sagt: “Hvad gør vi for at få samme omtale?” og samtidig havde smillet og haft et ‘muntert’ tonefald, så kunne man nok godt regne med at intentionen var den positive. Omvendt kunne han smide avisen på bordet og vrisse spørgsmålet – så ville man heller ikke være i tvivl.
Brugen af smileys i e-mail er i øvrigt et forsøg på at kompensere for den informationsreduktion der sker i en e-mail og det er da nok bedre end ingenting. Det vil dog næppe overgå værdien af den pesonlige dialog ansigt til ansigt og derfor børe man som leder prioritere denne over e-mail – i hverttilfælde hvis der er tale om budskaber, hvor intentionen kan drages i tvivl af modtageren.
Comments?
