Hvem har brug for ledelse?

Intelligente medarbejdere

“Vi skal bare ansætte de dygtigste og mest intelligente mennesker. De behøver ikke ledelse, de kan godt selv finde ud af tingene”. Uha – det er godt nok en fejlkonklusion af dimensioner. Bag denne udtalelse ligger en forståelse om hvad ledelse er, som er milevidt fra sandheden. Faktisk tyder det på, at der er byttet helt rundt på begreberne ledelse (leadership) og styring (management).

Det er sandsynligvis korrekt, at de bedste og mest intelligente medarbejder har mindre behov for styring end gennemsnittet. Det forudsættes dog, at de har klart og tydeligt har fået ‘vist vejen’, dvs. deres mål er klare og entydige og at deres roller er veldefinerede. Hvis det skal være optimalt, skal de også have en oplevelse af, at de bidrager til noget større og en klar linie til virksomhedens strategi og overordnede mål skal også være på plads. Så skal de nok selv finde ud af hvad de skal lave og hvordan de skal lave det ligesom man også kan regne med, at de selv kan prioritere og organisere. Alt det har bare ikke noget med ledelse at gøre! Det er styring…

Ledelse (og især god ledelse) handler om at hjælpe den enkelte til at udvikle sig fagligt og personligt og om at skabe performance og resultater, som den enkelte ikke alene kunne nå frem til. Det handler om at motivere, coache, udfordre og stille krav. Den gode leder får medarbejderen til at nå højder, som medarbejderen ikke selv troede var mulige. Der er mange håndtag at skrue på for en leder og kunsten består naturligvis i at finde de rigtige og dreje præcist så lidt eller så meget, at de ønskede resultater opnås.

Det giver næsten sig selv, at en dygtig og intelligent medarbejder skal ledes på et meget højere niveau end gennemsnittet. Lederen skal selv være overordentligt god klædt på for at kunne håndtere en sådan udfordring – han skal bla. kunne byde på en stærk faglighed, gode menneskekenderegenskaber og lang erfaring for hvad, der virker. Den gode leder løber hele tiden foran og bereder vejen for medarbejderen og har man en medarbejder, der løber stærkt, så skal lederen løbe endnu stærkere. Dermed bliver det ‘korrekte’ udsagn snarere: “Vi skal bare ansætte de dygtigste og mest intelligente mennesker. Så skal vi selv være knivskarpe og være klar over at ledelsesopgaven bliver markant sværere”.

Måske er det i virkeligheden årsagen til den originale udtalelse. Vedkommende er godt klar at lederegenskaberne ikke er de bedste og derfor vælges en strudsetaktik for at slippe for konfrontationen med virkeligheden. Det er en meget risikabel strategi, da det klart øger risikoen for at den bedste og mest intelligente medarbejder ikke føler sig udfordret og ‘taget hånd om’ og derfor finder nye og grønnere græsplæner. Som beskrevet i en anden artikel om passive og aktive jobsøgere, er det jo netop de dygtigste, som også er de mest fremdastræbende, nysgerrige og ambitiøse – de gider ikke middelmådighed.

Så – ja, ansæt kun de dygtigste og mest intelligente, men vær klar over at kravene til dig som leder vokser voldsomt i den forbindelse. Sørg for at være i front og hold gang i din egen udvikling. Lad være med at ansætte middelmådige mennesker bare for at du kan ligge i front uden at øge din egen indsats. Hvis alle i din organisation gør det, vil det gå helt galt. Forestil dig, at alle kun ansætter folk, som er lavere end dem selv – bare for at kunne fortsætte med at være den højeste. Til slut ender det med at der kun er dværge i din organisation (ikke at der er noget galt med dværge, men du forstår billedet).

Image: Phaitoon / FreeDigitalPhotos.net

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...