Ledelse på tværs af grænser

EU flag

Hvis det er en udfordring at arbejde med ledelse, så er det en endnu større udfordring at være leder på tværs af grænser – altså at være leder for medarbejdere i andre lande. Selv hvis vi holder os indenfor vores eget nærområde Norden, er der tale om ekstraordinære og spændende udfordringer. Her i Norden ligner alle hinanden på ydersiden – lyst hår, høje, åbne og imødekommende. Bag facaden er der dog endog store forskelle – måske…

Ført en lille hurtig (og helt uvindeskabelig) karakteristik af de nordiske folk. Udgangspunktet er en nordisk vrksomhed, hvor lederne fra de nordiske lande mødes for at diksutere strategi, lægge planer og aftale eksekvering.

Danskerne
På mødet stiller danskerne hele tiden spørgsmål. Den øverste leders autoritet udfordres og der kommer mange forslag på bordet. Danskerne taler meget, går lige til sagen og helt til stregen. Efter beslutningerne er taget, stiller danskerne fortsat spørgsmål ved om ikke man kunne gøre noget andet.

Svenskerne
Svenskerne taler ikke så meget. De er som oftest enige med den øverste leder, men de vil gerne have alting forklaret i detaljer og alting skal begrundes. Svenskerne vil sikre sig, at de ‘er med’ i beslutningen. Når beslutningen er truffet, så eksekveres den uden slinger i valsen og uanset om det skulle vise sig, at beslutningen var dårlig. “Nu har vi besluttet det, så gør vi det. Punktum.”

Nordmændene
De taler næsten ligeså meget som danskerne. Som regel med indvendinger og alternative forslag og især med historier om hvordan “man gør i Norge”. Entusiasmen er stor og beslutninger tages gerne. Efter beslutningerne er taget, gør nordmændene præcis som de selv har lyst – uanset hvad der er aftalt.

Finnerne
En finne på et møde er en tavs finne! Når finnen taler er det for at sige, at det ikke kan lade sig gøre. Det er prøvet før, økonomien i verden er uholdbar, teknologien vil overhale beslutningen etc. Finnerne accepterer beslutninger, men eksekverer ikke – det er jo ligemeget når det alligevel ikke kan lade sig gøre.

Naturligvis er der tale om grove generaliseringer, men et gran af sandhed er der dog – hvis du som leder har arbejdet med Norden, så vil du sikkert kunne genkende elementer fra ovenstående. Efterhånden som lederen opbygger erfaring med denne tværkulturelle ledelse, bliver det naturligvis nemmere at gennemskue hvornår der reelt er tale om forskelle i kultur etc. og hvornår forskellene i virkeligheden dækker over noget andet. Ganske ofte vil det vise sig, at de såkaldte forskelle skyldes en af to ting:

1. Individets egne erfaringer i livet. Ofte vil den enkelte have tendesn til at generalisere ud fra sig selv og antage, at alle andre er på samme måde. Når man så mødes med f.eks. en beslutning truffet af en med en anden kulturbagrund eller natinalitet og denne beslutning ikke passer med egen overbevisning, så bliver det hurtigt til “sådan gør man ikke her i ….”. Det er naturligvis forkert for andre individer kan have en anden perception af “sådan gør vi her”.

2. En bekvem undskyldning. Er man ikke i stand til at eksekvere eller til at skabe de aftalte resultater, så er det altid en bekvem forklaring, at “sådan fungerer det ikke her i …”. Det er et argument, som det er svært at modsige. Der er sandsynligvis også en snært af (1) i dette.

Lederens opgave er at se igennem disse “undskyldninger” og det gøres naturligvis bedst gennem erfaringer. Har man som leder ikke erfaring med ledelse på tværs af grænser, så er det rigtigt vigtigt at opbygge netværk med andre ligesindede og sikre sig mulighed for at kunne stille spørgsmål som: “min norske landechef siger…., er det korrekte, at dette er sådan det fungerer i Norge?” Så er det reletivt enkelt at be- eller afkræfte påstande og gennemskue om det er enten ubevidste eller bekvemme undskyldninger.

Leder du på tværs af grænser? Hvilke erfaringer har du gjort og har du et netværk, du kan spare med om dette?

Image: dan / FreeDigitalPhotos.net

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...