9.z mod Kina, Industriens Hus og hvorfor vi får tæsk…

Kina bygger verdens højeste skyskraber på 90 dage



9.z mod Kina!

Det helt store emne lige nu er DR’s dokumentarserie “9.z mod Kina”og hvor gode kineserne er i forhold til os. Skræmmebilledet males tydeligt op – så tydeligt at selv politikerne er ved at fatte, at noget skal der gøres.

“9.z mod Kina” har været den helt store katalysator. Skræller vi alt det tv-tekniske med intro’er, gentagelser, citater etc. fra, så står en ting temmelig klart tilbage: danskerne mangler ambitioner! Det blev smukt formuleret af moderen til en af de danske elever: “Det er lige meget hvad han ville være, bare han vælger af lyst og har det godt”. Omvendt sagde den kinesiske fader med styrke og overbevisning i stemmen: “han skal arbejde hos en af de store virksomheder – f.eks. Microsoft!”. Sådan…

Af denne manglende ambition følger så alle de dårligdomme, som den danske folkeskole slås med: elevernes mangelende interesse i at lære, elevernes mangelende respekt for lærerne, lærernes leflen for eleverne (“Jeg ved godt at det er hårdt at vi skal være så mange i klassen og det er synd for jer at I sidder så tæt”), forældrenes manglende engagement i deres børns uddannelse og så videre og så videre.

Det er bestemt muligt, at “den danske model” skaber bedre mennesker, der har det rart og hygger sig. Problemet er bare, at der er en pris at betale for denne model – nemlig, at vi sakker sikkert og støt bagud.

Men det er ikke kun i 9. klasse at den er gal!

Industriens Hus på Rådhuspladsen har nu været under ombygning i 970 dage (man er flyttet ind nu selvom alting ikke er helt klart – fortovet er f.eks. stadig under bearbejdning). Lidt over 3½ år… Det er den hastighed hvormed Dansk Industri er i stand til at ‘bygge’ et hus. Man skulle endda ikke start fra bunden, men kunne bygge oven på det eksisterende fundament og skelet. Sæt dette op mod at man i Kina lige nu planlægger at bygge verdens højeste bygning på 90 dage… 90 dage – man forventer at kunne bygge 5 etager om dagen! Er dette i virkeligheden et billede på hvor galt det står til og forklaringen på hvorfor vi taber velstand?

 Industriens Hus
Industriens Hus

Vi har for travlt med at udvikle os som mennesker, anvende vores viden og passe os selv og have det godt med hinanden – kineserne har derimod travlt med at øge deres velstand, komme væk fra fattigdom og forbedre deres materiale livssituation og de venter altså ikke på os og det kan man vel næppe bebrejde dem.

Hvad stiller vi op?

Skal vi gøre som kineserne? Næppe – vi er ikke samme sted i vores udvikling som samfund og vores kulturer er markant forskellige. Men vi kan lære af kineserne og lade os inspirere. Vi må først og fremmest have ambitionen tilbage. Ambitionen – ønsket om at komme videre, ønsket om at komme frem, komme op og ønsket om at have succes – skal gennemsyre vores samfund. Man skal være stolt over at klare sig godt og man skal have lov til at være stolt! Det skal være noget positivt at være en stræber. Hvis kan skabe et udgangspunkt for at ambition gør en forskel, så skal resten såmænd nok komme hurtigt efter.

Hvad er dit bud?

Hvordan får vi ambitionen tilbage i det danske samfund? Hvad er dit bud?

Hvem har brug for ledelse?

Intelligente medarbejdere


“Vi skal bare ansætte de dygtigste og mest intelligente mennesker. De behøver ikke ledelse, de kan godt selv finde ud af tingene”. Uha – det er godt nok en fejlkonklusion af dimensioner. Bag denne udtalelse ligger en forståelse om hvad ledelse er, som er milevidt fra sandheden. Faktisk tyder det på, at der er byttet helt rundt på begreberne ledelse (leadership) og styring (management).

Det er sandsynligvis korrekt, at de bedste og mest intelligente medarbejder har mindre behov for styring end gennemsnittet. Det forudsættes dog, at de har klart og tydeligt har fået ‘vist vejen’, dvs. deres mål er klare og entydige og at deres roller er veldefinerede. Hvis det skal være optimalt, skal de også have en oplevelse af, at de bidrager til noget større og en klar linie til virksomhedens strategi og overordnede mål skal også være på plads. Så skal de nok selv finde ud af hvad de skal lave og hvordan de skal lave det ligesom man også kan regne med, at de selv kan prioritere og organisere. Alt det har bare ikke noget med ledelse at gøre! Det er styring…

Ledelse (og især god ledelse) handler om at hjælpe den enkelte til at udvikle sig fagligt og personligt og om at skabe performance og resultater, som den enkelte ikke alene kunne nå frem til. Det handler om at motivere, coache, udfordre og stille krav. Den gode leder får medarbejderen til at nå højder, som medarbejderen ikke selv troede var mulige. Der er mange håndtag at skrue på for en leder og kunsten består naturligvis i at finde de rigtige og dreje præcist så lidt eller så meget, at de ønskede resultater opnås.

Det giver næsten sig selv, at en dygtig og intelligent medarbejder skal ledes på et meget højere niveau end gennemsnittet. Lederen skal selv være overordentligt god klædt på for at kunne håndtere en sådan udfordring – han skal bla. kunne byde på en stærk faglighed, gode menneskekenderegenskaber og lang erfaring for hvad, der virker. Den gode leder løber hele tiden foran og bereder vejen for medarbejderen og har man en medarbejder, der løber stærkt, så skal lederen løbe endnu stærkere. Dermed bliver det ‘korrekte’ udsagn snarere: “Vi skal bare ansætte de dygtigste og mest intelligente mennesker. Så skal vi selv være knivskarpe og være klar over at ledelsesopgaven bliver markant sværere”.

Måske er det i virkeligheden årsagen til den originale udtalelse. Vedkommende er godt klar at lederegenskaberne ikke er de bedste og derfor vælges en strudsetaktik for at slippe for konfrontationen med virkeligheden. Det er en meget risikabel strategi, da det klart øger risikoen for at den bedste og mest intelligente medarbejder ikke føler sig udfordret og ‘taget hånd om’ og derfor finder nye og grønnere græsplæner. Som beskrevet i en anden artikel om passive og aktive jobsøgere, er det jo netop de dygtigste, som også er de mest fremdastræbende, nysgerrige og ambitiøse – de gider ikke middelmådighed.

Så – ja, ansæt kun de dygtigste og mest intelligente, men vær klar over at kravene til dig som leder vokser voldsomt i den forbindelse. Sørg for at være i front og hold gang i din egen udvikling. Lad være med at ansætte middelmådige mennesker bare for at du kan ligge i front uden at øge din egen indsats. Hvis alle i din organisation gør det, vil det gå helt galt. Forestil dig, at alle kun ansætter folk, som er lavere end dem selv – bare for at kunne fortsætte med at være den højeste. Til slut ender det med at der kun er dværge i din organisation (ikke at der er noget galt med dværge, men du forstår billedet).

Image: Phaitoon / FreeDigitalPhotos.net

Kig indad og få din arbejdsglæde tilbage

Er du en klovn?


Er du en klovn?

Er du en klovn?

Det sker af og til, at man oplever kolleger, chefer eller medarbejdere, som er svære at arbejde sammen med. Alt hvad de gør er irriterende og de tager i øvrigt fejl i de fleste af deres vurderinger. Det værste er jo næsten, at situationen hurtigt kan komme ind i en negativ spiral, hvor udgangspunktet ‘klovn’ betyder, at alle fejl opdages og forstærkes mens successer tilskrives “held” og “tilfældigheder” og “andres benarbejde”. Lyder noget af dette bekendt?

Hvis forløbet får lov til at køre, kan det meget nemt ende med et brag – først forsvinder al arbejdsglæde, så kommer arbejdslede og tredje fase er apati. Slutspillet kan ofte være et jobskifte – enten frivilligt eller med ført hånd.

Hvad nu hvis det ikke er nødvendigt? Måske handler det om selv at tage ansvar for sin arbejdsglæde, selv at løse problemerne. Her kommer en “3 trin til større arbejdsglæde”-liste:

1. Tænk over ‘klovnens’ intentioner? Er de i virkeligheden de rigtige, men af en eller anden grund overskygges de af adfærden? Dette er det vigtigste punkt og det kræver, at du for alvor analyserer både ‘klovnen’ og dig selv. Du skal især være opmærksom på om du er fanget i den negative spiral som beskrevet ovenfor. 

2. Tænk over hvad du kan gøre for at ændre på situationen. En mulighed er at bryde ud af den onde spiral og begynde at lægge mærke til de positive ting og successer samtidig med at de uheldige situationer tilskrives “uheld”, “tilfældigheder” og muligvis “dårlig kommunikation”. En anden mulighed er at tale med ‘klovnen’ om situationen, forklare hvordan du oplever den og i fællesskab finde end vej. Det er altafgørende at du påtager dig ansvaret – både for situationen og for at løse knuderne op. ‘Klovnen’ er jo sandsynligvis uvidende om hvordan du oplever det hele.

3. Tænk over hvordan din adfærd påvirker andre. Er du i virkeligheden selv ‘klovnen’?

Hvis du skal lykkes med denne 3 trins liste, så skal du kigge indad. Du skal være ærlig overfor dig selv og du skal turde se sandheden i øjnene – også selvom den er hård og ubamhjertig. Jeg er 99% sikker på, at du vil opdage at du selv er en del af problemet og jeg er ligeså sikker på, at du også vil kunne se hvordan du løser det.

Brug sommerferien til reflektion. Slå græs, læs bøger, lig på stranden, løb et marathon – eller hvad der nu passer til dig. Tal med dine nærmeste, forklar dem hvad du tænker og bed om deres input. Din mand/kone vil sandsynligvis kunne pinpointe meget præcist hvad du selv gør forkert (af en eller anden grund er partneren altid mere klarsynet end man selv er!) -lyt nu til det… Når du kommer retur fra ferien vil du være klar til en ny start, du er udhvilet og afklaret og det kan endda være, at du kan udnytte situationen til en kick-start i din organisation. Hvis du har ekstra energi, så gør noget for at få den overført til hele organisationen.

Som altid er jeg interesseret i dine tanker og kommentarer – har du input, så hold dig ikke tilbage.

Image: Arvind Balaraman / FreeDigitalPhotos.net

Jagten på den passive medarbejder

Aktive medarbejdere


Aktive medarbejdere

Aktive medarbejdere

Umiddelbart kunne man jo tro, at overskiften henviser til en chef, der gerne vil sikre effektivitet og derfor er på jagt efter passive medarbejdere i sin organisation så han han enten kan fyre op under dem eller fyre dem…

I virkeligheden henvises til de mange virksomher, chefer og HR-ansvarlige, som af en eller anden grund tror/synes/mener at passive mennesker er mere værd og mere relevante og mere attraktive end aktive mennesker. Jobannoncemedier med begrænset effekt (først og fremmest aviserne, men også nogle mindre effektive online jobdatabaser) har med en vis succes fået bildt en masse mennesker ind, at det er vigtigt at ramme de passive jobsøgende når man skal finde nye medarbejdere. Den underliggende præmis, er at de dygtige og attraktive kandidater allerede har et godt job, hvor de er tilfredse med løn, arbejdsopgaver, udviklingsmuligheder, ledelsen etc. etc. og derfor ikke søger nye udfordringer.

Holder den hypotese vand? Næppe! Adskillige analyser viser, at rigtigt mange ikke er tilfredse med alle forhold i deres nuværende job. På worlkifepartners.dk fandt jeg flg. lille udpluk fra en analyse som ASE har gennemført:

“JOBSKIFTE PÅ GRUND AF UTILFREDSHED


Årsagerne til jobskifte skal findes i det psykiske arbejdsmiljø, viser en analyse fra ASE. De vigtigste grunde til, at medarbejdere vælger at søge nyt job er utilfredshed med opgaverne og ledelsen.

Over halvdelen af lønmodtagerne skifter job på grund af kedelige arbejdsopgaver og utilfredshed med cheferne. Først på en tredjeplads dukker utilfredshed med lønnen op som årsag til, at man ønsker et jobskifte. Det fremgår af en ny analyse fra ASE.

Ansatte prioriterer opgaver højere end løn

446 lønmodtagere er blandt andet blevet spurgt, hvad årsagen er til, at de søger nyt job. Heraf svarer hele 57 %, at de ikke finder arbejdsopgaverne spændende nok, mens 54 % er utilfredse med ledelsesstilen. Under halvdelen, nemlig 46 %, søger nyt job på grund af utilfredshed med lønniveauet.

Men løn betyder mere det nye sted

Men prioriteringerne er anderledes, når lønmodtageren bliver spurgt, om hvad de vægter ved den nye arbejdsplads. Så bliver lønniveauet lige så vigtig som ledelsesstilen. Højst prioriteret er fortsat spændende arbejdsopgaver.”

En hypotese som er mindst ligeså holdbar som “de passive er bedre” kunne være, at netop de dygtigste også er de mest ambitiøse, videbegærlige fremadstræbende mennesker, som ikke lader sig nøjes med det næstbedste. Hvis dette holder stik, så kunne man godt tænke den tanke, at de passive – altså dem, der ikke aktivt søger nye udfordringer – i virkeligheden er de sløve og uambitiøse, der blot tilpasser sig og lader sig nøjes med noget, der ikke er optimalt – og de er heller ikke de dygtigste! Fred være med dem – det må de jo om. Men er det den type medarbejdere du ønsker i din organisation? Vil du ikke hellere have de ambitiøse, de dygtige og dem, der stiller høje krav til sig selv og deres omgivelser? Det vil jeg i hverttilfælde. Det er jo den type medarbejdere, der sikrer udvikling og fremgang i en virksomhed. En, der kan udfordre og stille svære spørgsmål, en der ikke tror på “sådan plejer vi at gøre”, en der er nysgerrig og ambitiøs. En klog mand sagde engang, at den rationelle man tilpasser sig verden og verden tilpasser sig den utilpassede (husker ikke hvem, men hvis du ved det så giv mig et praj).

Lad os tage et eksempel fra den virkelige verden. Et museum i Jylland søger en ny medarbejder – en kunstpædagog. Meget snævert og specialiseret job. Er det nu bedst at ramme bredt blandt f.eks. læserne af en søndagsavis og så håbe på at en eller flere af dem synes, at dette lyder lige præcis som noget for dem eller skal man hellere satse på at blive set af en lille snæver gruppe, som specfikt har ledt efter job med netop dette indhold/af denne karakter? Hvilken af metoder tror du virker bedst? Lad os nu antage at blandt de tilfældige læsere af avisen, er der faktisk et par kunstpædagoger. De har egentlig ikke tænkt på at søge job – de har det jo fint hvor de er. Vil de så lade sig friste af en jobannonce? Måske. Hvis vi antager at de gør og at de rent faktisk sender en ansøgning – hvordan vil de kandidater så klare i konkurrencen med de to til tre fokuserede og målrettede kandidater, som selv aktivt har fundet frem til jobbet og hvor deres motivation er drevet af ønsket om at prøve nye områder, udvikle sig og være nysgerrig?

Umiddelbart synes jeg svarene er entydige og nemme at forstå, men hvorfor i alverden er der så al den hype omkring “passive jobsøgere” og en tyrkertro på at de skulle være bedre end andre. Jeg kan ikke se det, men måske du kan overbevise mig?

Image: Ambro / FreeDigitalPhotos.net

Google+


Står på en Google-top, kigger på det sner. Nu er jeg endelig kommet helt herop, hvad fa’en sku’ jeg egentlig her?

OK, det ser smart ud – det er rimeligt nemt at navigere rundt i når først man har vænnet sig til Strøm, Gnister, Hangout og cirkler. Foreløbigt er værdien lav – er kun conneted med seks personer – det føles som at være den eneste i verden med en telefon, hvem skal man forvente en oprigning fra? Muligvis kan jeg invitere andre, jeg kan i hvert tilfælde tilføje dem til mit netværk, men hvad der så sker derefter kan jeg ikke gennemskue. Har du en gmail så kommenter denne artikel – så vil jeg gøre et forsøge på at tilføje dig og måske kommer der en invite ud af det…

Personal Branding – er det noget for rigtige ledere?

Din hund elsker dig!


Din hund elsker dig!

Din hund elsker dig!

Personal Branding er et hot topic. Der skrives bøger og artikler, der afholdes kurser og konferencer og nettet bugner med sites, hvor man kan styrke sit personlige brand, arbejde med SEO ‘på sig selv’ etc. etc.

Er det noget rigtige ledere skal give sig i kast med?

Lad mig sige det sådan, at jeg selv hoppede med på tanken og at jeg har brugt en del tid og ressourcer på det. Dotcoma.dk udspringer egentlig af dette ligesom jeg i høj grad forsøger at holde mine online profiler (Facebook, LinkedIn, Twitter) ajour og up to date. Nu begynder jeg dog at få den tanke, at det jo blot er indpakning og at hemmeligheden i virkeligheden er at skabe godt indhold… Jim Collins beskriver det ganske fint i “Good to Great”, hvor han introducerer begrebet “Level 5 Leader” – en leder, der sætter sin organisation og sine medarbejdere før sin egen forfængelighed og som ved at skabe resultater – og dermed reelt indhold – i virkeligheden er meget mere værd som leder.

Det betyder naturligvis ikke, at man ikke skal tale om de resultater man skaber og om hvordan man skaber dem. Det betyder derimod, at det er resultaterne og metoderne, der skal fokuseres på og ikke personen. Det betyder heller ikke, at man ikke skal/kan/må markere sig med synspunkter – det betyder blot, at indholdet skal være reelt og ikke en ‘skjult’ reklame for ens egen herlighed. Den herlighed kan man jo dyrke hjemme hos sin familie, foran spejlet eller allerbedst hvis man har en hund! Hunde har det jo med at være overlykkelige for at se én når man kommer hjem – og modsat koner, er de mere glade jo længere tid du har været væk…

God week-end!

Image: Ambro / FreeDigitalPhotos.net

Med eller om?

Om eller med? Tal sammen...


Om eller med? Tal sammen...

Om eller med? Tal sammen...

“Det er også for galt – hvad skal vi gøre?”. Sådan lød replikken i en fortælling om en sommerhusnabo, der – efter katten var død – begyndte at fordre den lokale ræv. De omkringboende naboer syntes bestemt ikke, at dette var en god ide. “Sådan en ræv er jo fyldt med alt muligt – skab etc.” og “ja, vi har af og til en hund på besøg – og små børn!”. Det er sikkert også rigtigt – ræve er ikke tamdyr og de skal kunne klare sig selv i naturen og ikke være afhængige af mennesker.

“Hvad med at tale med naboen og forklare hende, at det er en skidt idé?”. Det var der ligesom ikke nogen, der havde tænkt på! Og det ville alligevel nok heller ikke virke. Ja, det er unægteligt meget nemmere at tale om andre end med andre…

For mange år siden havde jeg en tilsvarende oplevelse på jobbet. Som adm. direktør i en IT-virksomhed havde jeg af uransaglige årsager også fået kasketten “Salgschef” på. Gruppen af sælgere fungerede egentlig godt, salget var som det skulle være og kunderne var glade. Der skulle dog vise sig at være en lille slange i paradis. En enkelt sælger skilte sig ud fra gruppen – og ja, han var bestemt anderledes i stil, natur og personlighed – fred være med det. De øvrige sælgere gik lidt omkring og talte med hinanden om, at kollegaen godt nok var lidt irrirterende. Stille og roligt fik de talt sig varme på at stort set alt var galt med kollegaen og til sidst – det er altid chefen, der hører om det sidst – begyndte klagerne at komme til mit skrivebord. Hver gang svarede jeg: “Har du talt med ham om problemet? Hvad sagde han?” Nej, ingen havde talt med den kollegaen og fortalt ham, at hans adfærd var forstyrende og demotiverende. “OK, hvordan tror du han kan ændre adfærd hvis ingen fortæller ham, at den adfærd han har i dag ikke er i orden?”. De fleste kan godt se pointen når den på den måde bliver stillet lige foran dem.

Hele denne affære løste vi ved at tage en session i et mødelokale, hvor alle skulle melde konkret ud med hvad de var utilfredse med – direkte til kollegaen. Han skulle lytte og ikke svare og når alt var på bordet skulle der findes en fælles vej ud af den dårlige stemning. Den enlige sælger var naturligvis briefet og coachet på behørig vis inden og var således forberedt på en hård tur igennem kollegamøllen. Tilsvarende var de øvrige sælgere coachede og instruerede i at gå efter bolden og ikke manden. Alle ville gerne i mål og genskabe den gode stemning, så intentionerne var i orden. Derfor lykkedes det også. Den enelige sælger kunne godt forstå den kritik han fik. Når han forklarede hvorfor hans adfærd var som den var, kunne de andre også forstå ham. Alt i alt lykkedes det at (gen)skabe en homogen gruppe og vi bankede markedet år efter år og rykkede hurtigt op som den største og mest betydningsfulde spiller i vores marked.

Det er værd at bemærke, at den enlige sælger aldrig blev elsket og egentlig heller ikke nogens ‘ven’, men det professionele og faglige samarbejde kørte perfekt. Ingen siger man skal elske sin kollega, men respekt og tillid er fundamentale rettigheder – og krav – på en arbejdsplads.

Image: jscreationzs / FreeDigitalPhotos.net

Tre dilemmaer


SalgschefNedenfor er skitseret tre dilemmaer. De relaterer sig alle til rollen som salgschef og har været brugt ved screening af ansøgere til Jobindex. Hvad er dine svar på disse dilemmaer?

1.

En af dine medarbejdere har igennem længere misset sine salgsmål. Efter det første kvartal havde du en samtale med hende, hvor du gjorde klart, at det hun måtte oppe sig og skrue op for indsatserne. Efter dette kvartal kan du se, at hun fortsat ligger lavt og hendes indsatser er heller ikke på plads – antallet af salgsbesøg den seneste måned ligger 50% under det forventede/aftalte niveau.

Du har også bemærket, at hendes humør svinger meget – ofte er hun kort for hovedet og snerrer af sine omgivelser. Senest har en af hendes kolleger klaget over hende til dig og fortalt at hun også snerrer af kunderne.

Din chef er presset – han er ansvarlig for en division, som kører alt for langsomt og hvor pengene fosser ud af kassen. Han presser derfor dig for at du sammen med dit team skal levere resultater i form af salg her og nu. Alternativt må han ’finde en løsning’.

Hvad gør du?

2.

Du er netop blevet ansat som salgschef i en mindre produktionsvirksomhed. Du skal være chef for et par sælgere, som har en hel del år på bagen i virksomheden. Ud fra regnskaber, samtaler med ejeren etc. ved du, at performance er OK, men du har også en stærk overbevisning om at du vil kunne løfte niveauet markant med dine værktøjer, metoder og motivationsevner.

Den dag du starter får du at vide, at en af de gamle sælgere også havde søgt stillingen som salgschef og hun er nu ekstremt negativ over at du fik jobbet! Tilfældigvis er det den samme sælger som også har det største budget og det vigtigste kunder.

Hvordan vinder du hendes tillid og respekt?

3.

En af dine sælgere leverer super salgsresultater måned efter måned – langt over budget. Samtidig får du klager fra stort set alle i virksomheden om at han er utålelig, skaber sig som en primadonna og i øvrigt ser stort på virksomhedens regler og værdier. Du oplever selv at han er meget medgørlig og pleasende, men en dag finder du en udskrift af en mail han har skrevet, hvor han fortæller en af sine venner hvor håbløs en chef han har.

Hvad gør du?

Ledelse i Praksis – teorier, bøger og virkelighed

PreSemiSearch


Det er en gammel vittighed, at Handelshøjskolen i København – nu kaldet CBS – havde et fag kaldet ‘Ledelse i Praksis’. Det er der jo sådan set ikke noget morsomt i som sådan. Det finurlige bestod i, at underviseren var en fastansat – muligvis enddda professor, det husker jeg ikke – som aldrig havde arbejdet med ledelse i en virksomhed, men som udelukkende havde beskæftiget sig intellektuelt med emnet! Muligvis har CBS fået rettet op på denne detalje nu – det må man da håbe for de nye generationers skyld.

Forleden dag stødste jeg så ind i en af mine løbe-kumpaner på Amager Strand. Han var lige ude for at få lidt luft og sol som et lille afbræk i hans eksamenslæsning. Han læser nemlig ‘ledelse’. Det er ikke på CBS og af hensyn til min vens ry og rygte, vil jeg holde skolens navn for mig selv. Bogen, som er kernen i faget, er skrevet af den samme, som er leder af skolen og det er jo i sig selv interessant, men den egentlige pointe er sådan set at indholdet i bogen er så abstrakt og filosofisk, at ingen rigtigt fatter hvad det handler om. Derfor er underviserens største opgave at ‘oversætte’ indholdet til noget, der giver mening. Sådan er det nok bare…

Det fik mig til at tænke over de tonsvis af bøger, som konstant skrives om ledelse. Både i Danmark og i udlandet. Vinklerne på emnet er mangfoldige og rigtigt mange af bøgerne er fyldt med checklister, to-do’s og andre former for ‘hvis du gør det her, så er du/bliver du en god leder’. Men kan man overhovedet lære ledelse fra en bog (eller artikel, podcast, kursus eller lignende)? Det kan man næppe! Ledelse skal læres on-the-job. Ledelse handler jo om at arbejde med andre mennesker og det kræver indsigt i sig selv og i andre og det svære ved dette er, at mennesker ikke er rationelle og at man derfor skal arbejde med fornemmelser, intuition, overbevisninger, fantasi m.m.

Hvorfor så læse alle de bøger og gå på alle de kurser?

Bøger og kurser kan lære dig nogle af teknikker, som kan bruges i ledelsesopgaven. Et godt NLP-kursus kan således give nogle værktøjer til at kommunikere med andre mennesker og en velskrevet bog kan give nogle ideer og vinkler, som du måske ikke selv havde tænkt på. Se på det som at du starter med en tom værktøjskasse. uden på står ‘Ledelse’ men før du kan bruge din værktøjskasse, skal den jo fyldes op med værktøj. Det er vigtigt, at man har det rigtige værktøj – for ham der kun har en hammer, er alt jo søm! Derfor må man vidt omkring, teste forskelligt værktøj og over tid fylde kassen op. Jo mere værktøj (af god kvalitet), jo større sandsynlighed for at man kan løse den forestående opgave hvadenten det handler om søm, skruer, limning eller andet.

Motivation og inspiration er også vigtige grunde til at læse bøger og gå på kursus. På et kursus kan blot det at være sammen med andre i samme situation skabe nye vinkler og perspektiver – man kan sige, at man måske opdager nye måder at bruge en hammer på…

Spil gerne ind med dine erfaringer med ledelse i praksis og værktøjskasser.

Empire Avenue – Hvad er DIN Strategi? – Ecademy


Empire Avenue – Hvad er DIN Strategi? – Ecademy.

Fin artikel – og Empire Avenue er meget sjovt. Foreløbigt har jeg mødt en stribe gamle bekendte og en håndfuld nye ‘venner’.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...