Bliv klogere i din sommerferie

bookstack_devices_jpg_pagespeed_ce_8mQiJB-mag

Hører du til dem, der bruger ferien på at læse bøger, så læs videre…

Rigtigt mange af os har lavet lister over spændende bøger, vi gerne vil læse. Det kan være biografier, relevante fagbøger, svenske krimier eller hvad der nu interesserer os. Hvis du har fagbøger på din læseliste, så kunne det måske være en mulighed for dig, at kigge på. Konceptet er enkelt – en bog koges ned til et kort summary på nogle få sider og du kan ved gennemlæsning hurtigt få essensen af bogen præsenteret. Du kan på den måde få ‘læst’ mange flere relevante fagbøger på kort tid og de bøger, der for alvor fanger dig kan du så efterfølgende læse i fuld version. Det er da effektivt. I en tidligere artikel – Ledelse i Praksis – teorier, bøger og virkelighed (http://dotcoma.dk/2011/06/ledelse-i-praksis-teorier-bøger-og-virkelighed/)- er fordelene ved bøger som inspirationskilde beskrevet og ude til højre kan du finde en reklamebanner fra , der giver dig gratis download for at teste konceptet. Nu er der altså ingen undskyldning længere – find nogle gode og inspirerende emner og kom så i gang! Rigtig god sommer og god læselyst!

Gør det du er bedst til – eller?

Gør det du er bedst til

“Gør det du er bedst til” er en udtryk, som vi alle kender. For de af os, der har læst økonomi på et eller andet niveau, bringer det tankerne hen på Pareto, bytteforhold og komparative fordele. For alle ikke-økonomer bringer det tankerne hen på en stor dansk bank.

De fleste tager det for givet, at det rent faktisk er fornuftigt, at gøre det man er god til og så lade nogle andre gøre de ting som man er mindre god til, men som de så tilgengæld er gode til. På den måde bliver den samlede produktivitet jo størst mulig. Sådan – end of story.

Eller?

Der er faktisk tilfælde, hvor det er bedst ikke at gøre det man er bedst til. Et tilfælde er når man er leder! Som leder er man ofte bedre til mange ting end de fleste andre – det er der i hverttilfælde mange ledere, der mener. Det betyder, at ledere ofte påtager sig alle de opgaver, som de rent faktisk er gode til – og måske endda ligefrem er bedre til end deres medarbejdere. Det giver tre bivirkninger:

  1. Lederen bliver overbebyrdet med opgaver, får stress og brænder ud. Her er en del af forklaringen på ledere, der arbejder 60-70-80 timer om ugen (og praler med det…)
  2. Medarbejderen går glip af udviklingsmuligheder og kan føle sig overset og måske endda overflødig
  3. Organisationens samlede vækst og udvikling begrænses til det, som lederen er god til

Lederen skal i stedet fokusere på hvad organisationen har brug for at lederen gør. Nogle gange vil det betyde, at lederen skal gøre han ikke er særligt god til – det kunne f.eks. være at delegere… Det betyder naturligvis på den korte bane, at tingene sker lidt langsommere end de ellers ville have gjort, men på den lange bane bringer det udvikling til både lederen og til den medarbejder som så i stedet for den opgave, som lederen undlader at gøre. Det er klart, at medarbejderen ikke skal være helt blank på området men have en tilstrækkelig viden og evne til at kunne lykkes med opgaven.

Ud over at både leder og medarbejder oplever personlig og faglig udvikling, giver det også organisationen som helhed en større fleksibilitet og en samlet større kapacitet. “Gør det du er bedst til” er stadig fornuftigt, blot skal lederen holdes uden for ligningen og i stedet koncentere sig om at få alle andre til at gøre det de er bedst til.

Husk på, at træning og øvelse er forudsætningerne for at blive god til noget. Find dine medarbejders talenter og dyrk dem. Giv medarbejderne mulighed for at træne og blive bedre til at gøre det de er bedst til. Så ender du også med selv at kunne gøre det du er bedst til som leder: at udvikle andre!

Image: renjith krishnan / FreeDigitalPhotos.net

Frikvarter med Nils Villemoes

Nils Villemoes er en af de bedste og mest morsomme foredragsholdere. Nils Villemoes giver en let forståelig og tilgængelig gennemgang af livets store spørgsmål så som:

  • Hvordan er samfundet skruet sammen?
  • Hvorfor skal alting laves om?
  • Hvorfor går ledelse op i en spids?
  • Hvor går udviklingen hen, når vi sover?

Booking af foredrag – www.lykkemusic.dk tlf. 97127811

Curtana – Forening for iværksættere

curtana

CURTANA er en forening for videns-iværksættere indenfor it og biotek. Foreningens formål er på nonprofit basis at styrke rammerne for medlemmerne gennem en aktiv dialog og samarbejde med andre gode kræfter med samme interesser og mål. CURTANA er en upolitisk organisation, som forholder os kritisk til erhvervspolitikken, og søger indflydelse ved at sætte fokus på videns-iværksættere og gå ind i en konstruktiv debat.
 
Er du iværksætter – eller overvejer du at blive det – så besøg www.curtana.dk for inspiration.

Ledelsesbloggen.dk – Tune Hein

Tune Hein

Tune Hein

Tune Hein

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne internationale rådgivere i organisation og ledelse. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD. Tune har arbejdet globalt med change management og ledelse i både Right Management og Accenture og har bla. været udstationeret i Østen.

www.tunehein.dk finder du Ledelsesbloggen.dk som Tune skriver. Her kan du også læse om ledelse ligesom du kan se hvilke områder inden for ledelse, som Tune arbejder med. Tilmeld dig Tunes nyhedsbrev så du kan være opdateret.

God fornøjelse!

Hvem har brug for ledelse?

Intelligente medarbejdere

“Vi skal bare ansætte de dygtigste og mest intelligente mennesker. De behøver ikke ledelse, de kan godt selv finde ud af tingene”. Uha – det er godt nok en fejlkonklusion af dimensioner. Bag denne udtalelse ligger en forståelse om hvad ledelse er, som er milevidt fra sandheden. Faktisk tyder det på, at der er byttet helt rundt på begreberne ledelse (leadership) og styring (management).

Det er sandsynligvis korrekt, at de bedste og mest intelligente medarbejder har mindre behov for styring end gennemsnittet. Det forudsættes dog, at de har klart og tydeligt har fået ‘vist vejen’, dvs. deres mål er klare og entydige og at deres roller er veldefinerede. Hvis det skal være optimalt, skal de også have en oplevelse af, at de bidrager til noget større og en klar linie til virksomhedens strategi og overordnede mål skal også være på plads. Så skal de nok selv finde ud af hvad de skal lave og hvordan de skal lave det ligesom man også kan regne med, at de selv kan prioritere og organisere. Alt det har bare ikke noget med ledelse at gøre! Det er styring…

Ledelse (og især god ledelse) handler om at hjælpe den enkelte til at udvikle sig fagligt og personligt og om at skabe performance og resultater, som den enkelte ikke alene kunne nå frem til. Det handler om at motivere, coache, udfordre og stille krav. Den gode leder får medarbejderen til at nå højder, som medarbejderen ikke selv troede var mulige. Der er mange håndtag at skrue på for en leder og kunsten består naturligvis i at finde de rigtige og dreje præcist så lidt eller så meget, at de ønskede resultater opnås.

Det giver næsten sig selv, at en dygtig og intelligent medarbejder skal ledes på et meget højere niveau end gennemsnittet. Lederen skal selv være overordentligt god klædt på for at kunne håndtere en sådan udfordring – han skal bla. kunne byde på en stærk faglighed, gode menneskekenderegenskaber og lang erfaring for hvad, der virker. Den gode leder løber hele tiden foran og bereder vejen for medarbejderen og har man en medarbejder, der løber stærkt, så skal lederen løbe endnu stærkere. Dermed bliver det ‘korrekte’ udsagn snarere: “Vi skal bare ansætte de dygtigste og mest intelligente mennesker. Så skal vi selv være knivskarpe og være klar over at ledelsesopgaven bliver markant sværere”.

Måske er det i virkeligheden årsagen til den originale udtalelse. Vedkommende er godt klar at lederegenskaberne ikke er de bedste og derfor vælges en strudsetaktik for at slippe for konfrontationen med virkeligheden. Det er en meget risikabel strategi, da det klart øger risikoen for at den bedste og mest intelligente medarbejder ikke føler sig udfordret og ‘taget hånd om’ og derfor finder nye og grønnere græsplæner. Som beskrevet i en anden artikel om passive og aktive jobsøgere, er det jo netop de dygtigste, som også er de mest fremdastræbende, nysgerrige og ambitiøse – de gider ikke middelmådighed.

Så – ja, ansæt kun de dygtigste og mest intelligente, men vær klar over at kravene til dig som leder vokser voldsomt i den forbindelse. Sørg for at være i front og hold gang i din egen udvikling. Lad være med at ansætte middelmådige mennesker bare for at du kan ligge i front uden at øge din egen indsats. Hvis alle i din organisation gør det, vil det gå helt galt. Forestil dig, at alle kun ansætter folk, som er lavere end dem selv – bare for at kunne fortsætte med at være den højeste. Til slut ender det med at der kun er dværge i din organisation (ikke at der er noget galt med dværge, men du forstår billedet).

Image: Phaitoon / FreeDigitalPhotos.net

Kig indad og få din arbejdsglæde tilbage

Er du en klovn?

Er du en klovn?

Er du en klovn?

Det sker af og til, at man oplever kolleger, chefer eller medarbejdere, som er svære at arbejde sammen med. Alt hvad de gør er irriterende og de tager i øvrigt fejl i de fleste af deres vurderinger. Det værste er jo næsten, at situationen hurtigt kan komme ind i en negativ spiral, hvor udgangspunktet ‘klovn’ betyder, at alle fejl opdages og forstærkes mens successer tilskrives “held” og “tilfældigheder” og “andres benarbejde”. Lyder noget af dette bekendt?

Hvis forløbet får lov til at køre, kan det meget nemt ende med et brag – først forsvinder al arbejdsglæde, så kommer arbejdslede og tredje fase er apati. Slutspillet kan ofte være et jobskifte – enten frivilligt eller med ført hånd.

Hvad nu hvis det ikke er nødvendigt? Måske handler det om selv at tage ansvar for sin arbejdsglæde, selv at løse problemerne. Her kommer en “3 trin til større arbejdsglæde”-liste:

1. Tænk over ‘klovnens’ intentioner? Er de i virkeligheden de rigtige, men af en eller anden grund overskygges de af adfærden? Dette er det vigtigste punkt og det kræver, at du for alvor analyserer både ‘klovnen’ og dig selv. Du skal især være opmærksom på om du er fanget i den negative spiral som beskrevet ovenfor. 

2. Tænk over hvad du kan gøre for at ændre på situationen. En mulighed er at bryde ud af den onde spiral og begynde at lægge mærke til de positive ting og successer samtidig med at de uheldige situationer tilskrives “uheld”, “tilfældigheder” og muligvis “dårlig kommunikation”. En anden mulighed er at tale med ‘klovnen’ om situationen, forklare hvordan du oplever den og i fællesskab finde end vej. Det er altafgørende at du påtager dig ansvaret – både for situationen og for at løse knuderne op. ‘Klovnen’ er jo sandsynligvis uvidende om hvordan du oplever det hele.

3. Tænk over hvordan din adfærd påvirker andre. Er du i virkeligheden selv ‘klovnen’?

Hvis du skal lykkes med denne 3 trins liste, så skal du kigge indad. Du skal være ærlig overfor dig selv og du skal turde se sandheden i øjnene – også selvom den er hård og ubamhjertig. Jeg er 99% sikker på, at du vil opdage at du selv er en del af problemet og jeg er ligeså sikker på, at du også vil kunne se hvordan du løser det.

Brug sommerferien til reflektion. Slå græs, læs bøger, lig på stranden, løb et marathon – eller hvad der nu passer til dig. Tal med dine nærmeste, forklar dem hvad du tænker og bed om deres input. Din mand/kone vil sandsynligvis kunne pinpointe meget præcist hvad du selv gør forkert (af en eller anden grund er partneren altid mere klarsynet end man selv er!) -lyt nu til det… Når du kommer retur fra ferien vil du være klar til en ny start, du er udhvilet og afklaret og det kan endda være, at du kan udnytte situationen til en kick-start i din organisation. Hvis du har ekstra energi, så gør noget for at få den overført til hele organisationen.

Som altid er jeg interesseret i dine tanker og kommentarer – har du input, så hold dig ikke tilbage.

Image: Arvind Balaraman / FreeDigitalPhotos.net

Jagten på den passive medarbejder

Aktive medarbejdere

Aktive medarbejdere

Aktive medarbejdere

Umiddelbart kunne man jo tro, at overskiften henviser til en chef, der gerne vil sikre effektivitet og derfor er på jagt efter passive medarbejdere i sin organisation så han han enten kan fyre op under dem eller fyre dem…

I virkeligheden henvises til de mange virksomher, chefer og HR-ansvarlige, som af en eller anden grund tror/synes/mener at passive mennesker er mere værd og mere relevante og mere attraktive end aktive mennesker. Jobannoncemedier med begrænset effekt (først og fremmest aviserne, men også nogle mindre effektive online jobdatabaser) har med en vis succes fået bildt en masse mennesker ind, at det er vigtigt at ramme de passive jobsøgende når man skal finde nye medarbejdere. Den underliggende præmis, er at de dygtige og attraktive kandidater allerede har et godt job, hvor de er tilfredse med løn, arbejdsopgaver, udviklingsmuligheder, ledelsen etc. etc. og derfor ikke søger nye udfordringer.

Holder den hypotese vand? Næppe! Adskillige analyser viser, at rigtigt mange ikke er tilfredse med alle forhold i deres nuværende job. På worlkifepartners.dk fandt jeg flg. lille udpluk fra en analyse som ASE har gennemført:

“JOBSKIFTE PÅ GRUND AF UTILFREDSHED


Årsagerne til jobskifte skal findes i det psykiske arbejdsmiljø, viser en analyse fra ASE. De vigtigste grunde til, at medarbejdere vælger at søge nyt job er utilfredshed med opgaverne og ledelsen.

Over halvdelen af lønmodtagerne skifter job på grund af kedelige arbejdsopgaver og utilfredshed med cheferne. Først på en tredjeplads dukker utilfredshed med lønnen op som årsag til, at man ønsker et jobskifte. Det fremgår af en ny analyse fra ASE.

Ansatte prioriterer opgaver højere end løn

446 lønmodtagere er blandt andet blevet spurgt, hvad årsagen er til, at de søger nyt job. Heraf svarer hele 57 %, at de ikke finder arbejdsopgaverne spændende nok, mens 54 % er utilfredse med ledelsesstilen. Under halvdelen, nemlig 46 %, søger nyt job på grund af utilfredshed med lønniveauet.

Men løn betyder mere det nye sted

Men prioriteringerne er anderledes, når lønmodtageren bliver spurgt, om hvad de vægter ved den nye arbejdsplads. Så bliver lønniveauet lige så vigtig som ledelsesstilen. Højst prioriteret er fortsat spændende arbejdsopgaver.”

En hypotese som er mindst ligeså holdbar som “de passive er bedre” kunne være, at netop de dygtigste også er de mest ambitiøse, videbegærlige fremadstræbende mennesker, som ikke lader sig nøjes med det næstbedste. Hvis dette holder stik, så kunne man godt tænke den tanke, at de passive – altså dem, der ikke aktivt søger nye udfordringer – i virkeligheden er de sløve og uambitiøse, der blot tilpasser sig og lader sig nøjes med noget, der ikke er optimalt – og de er heller ikke de dygtigste! Fred være med dem – det må de jo om. Men er det den type medarbejdere du ønsker i din organisation? Vil du ikke hellere have de ambitiøse, de dygtige og dem, der stiller høje krav til sig selv og deres omgivelser? Det vil jeg i hverttilfælde. Det er jo den type medarbejdere, der sikrer udvikling og fremgang i en virksomhed. En, der kan udfordre og stille svære spørgsmål, en der ikke tror på “sådan plejer vi at gøre”, en der er nysgerrig og ambitiøs. En klog mand sagde engang, at den rationelle man tilpasser sig verden og verden tilpasser sig den utilpassede (husker ikke hvem, men hvis du ved det så giv mig et praj).

Lad os tage et eksempel fra den virkelige verden. Et museum i Jylland søger en ny medarbejder – en kunstpædagog. Meget snævert og specialiseret job. Er det nu bedst at ramme bredt blandt f.eks. læserne af en søndagsavis og så håbe på at en eller flere af dem synes, at dette lyder lige præcis som noget for dem eller skal man hellere satse på at blive set af en lille snæver gruppe, som specfikt har ledt efter job med netop dette indhold/af denne karakter? Hvilken af metoder tror du virker bedst? Lad os nu antage at blandt de tilfældige læsere af avisen, er der faktisk et par kunstpædagoger. De har egentlig ikke tænkt på at søge job – de har det jo fint hvor de er. Vil de så lade sig friste af en jobannonce? Måske. Hvis vi antager at de gør og at de rent faktisk sender en ansøgning – hvordan vil de kandidater så klare i konkurrencen med de to til tre fokuserede og målrettede kandidater, som selv aktivt har fundet frem til jobbet og hvor deres motivation er drevet af ønsket om at prøve nye områder, udvikle sig og være nysgerrig?

Umiddelbart synes jeg svarene er entydige og nemme at forstå, men hvorfor i alverden er der så al den hype omkring “passive jobsøgere” og en tyrkertro på at de skulle være bedre end andre. Jeg kan ikke se det, men måske du kan overbevise mig?

Image: Ambro / FreeDigitalPhotos.net

Google+

Står på en Google-top, kigger på det sner. Nu er jeg endelig kommet helt herop, hvad fa’en sku’ jeg egentlig her?

OK, det ser smart ud – det er rimeligt nemt at navigere rundt i når først man har vænnet sig til Strøm, Gnister, Hangout og cirkler. Foreløbigt er værdien lav – er kun conneted med seks personer – det føles som at være den eneste i verden med en telefon, hvem skal man forvente en oprigning fra? Muligvis kan jeg invitere andre, jeg kan i hvert tilfælde tilføje dem til mit netværk, men hvad der så sker derefter kan jeg ikke gennemskue. Har du en gmail så kommenter denne artikel – så vil jeg gøre et forsøge på at tilføje dig og måske kommer der en invite ud af det…

Personal Branding – er det noget for rigtige ledere?

Din hund elsker dig!

Din hund elsker dig!

Din hund elsker dig!

Personal Branding er et hot topic. Der skrives bøger og artikler, der afholdes kurser og konferencer og nettet bugner med sites, hvor man kan styrke sit personlige brand, arbejde med SEO ‘på sig selv’ etc. etc.

Er det noget rigtige ledere skal give sig i kast med?

Lad mig sige det sådan, at jeg selv hoppede med på tanken og at jeg har brugt en del tid og ressourcer på det. Dotcoma.dk udspringer egentlig af dette ligesom jeg i høj grad forsøger at holde mine online profiler (Facebook, LinkedIn, Twitter) ajour og up to date. Nu begynder jeg dog at få den tanke, at det jo blot er indpakning og at hemmeligheden i virkeligheden er at skabe godt indhold… Jim Collins beskriver det ganske fint i “Good to Great”, hvor han introducerer begrebet “Level 5 Leader” – en leder, der sætter sin organisation og sine medarbejdere før sin egen forfængelighed og som ved at skabe resultater – og dermed reelt indhold – i virkeligheden er meget mere værd som leder.

Det betyder naturligvis ikke, at man ikke skal tale om de resultater man skaber og om hvordan man skaber dem. Det betyder derimod, at det er resultaterne og metoderne, der skal fokuseres på og ikke personen. Det betyder heller ikke, at man ikke skal/kan/må markere sig med synspunkter – det betyder blot, at indholdet skal være reelt og ikke en ‘skjult’ reklame for ens egen herlighed. Den herlighed kan man jo dyrke hjemme hos sin familie, foran spejlet eller allerbedst hvis man har en hund! Hunde har det jo med at være overlykkelige for at se én når man kommer hjem – og modsat koner, er de mere glade jo længere tid du har været væk…

God week-end!

Image: Ambro / FreeDigitalPhotos.net

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...