Ingen kan vel være uenige i ovenstående citat fra en leder. Det er jo effektivitet, der gør os konkurrencedygtige og dermed (forhåbentlig) profitable. Denne historie handler om en lille privat virksomhed med et par håndfulde medarbejdere. Chefen (ja, det er en mere præcis beskrivelse end ‘lederen’) er meget fokuseret på ovenstående effektivitet. Medarbejderne er flittige og passer deres opgaver med omhu. Alle har ‘egne’ opgaver og der er ikke meget gruppearbejde eller overlap.
Én gang om måneden spiser medarbejderne frokost sammen i en times tid – altså mere end de sædvanlige 30 minutter, som deres ansættelsesaftale ellers foreskriver. Denne fælles frokost bruges til at tale om stort og småt – både fagligt og privat. En tiltrængt adspredelse i forhold til den meget individuelle dagligdag. Det er et frirum, der er med til at skabe team-spirit og efterhånden som medarbejderne lærer hinanden bedre at kende, vokser deres respekt for de andres arbejdsopgaver og prioriteringer. Og så skaber det arbejdsglæde! Der bliver altid fortalt vittigheder og grinet til den frokost.
Se nu sker det så, at den månedlige frokost tilfældigvis falder på en helligdag… Medarbejderne er sådan set dygtige og selvstændige nok til selv at se det komme og de rykker derfor frokosten til dagen før den normale ‘månedsfrokostdag’. Alle ser frem til frokosten.
Ind kommer chefen. I en e-mail til alle ansatte gør han opmærksom på, at den nu flyttede fællesfrokost ikke er på ‘månedsfrokostdagen’ og at dette ellers er det aftalte. Han minder om, at det er vigtigt at alle er effektive og han ønsker derefter velbekomme efterfulgt af en opfordrng til fremover ‘at holde datoen’.
Noget tyder på at chefen har misforstået ganske meget. For det første er mailen en direkte motivationsdræber. Frokosten vil nu blive noget afdæmpet fordi alle sidder med en tanke om at de i virkeligheden burde være effektive. Det tegner ikke godt for indsatsernes kvalitet resten af dagen. For det andet kan man ikke måle effektivitet i antal minutter, der arbejdes i forhold til antal minutter, der ikke arbejdes. Det handler jo ikke om hvor meget man arbejder, men hvad man laver mens man arbejder. Det er ingen sag at arbejde både 12 og 20 minutter mere hver dag, men hvis kvalitet eller tempo ikke er i orden, så er det jo uden effekt. For det tredje overser chefen, at arbejdsglæde samt gensidig respekt for hinanden og hinandens arbejsopgaver i høj grad øger effektivteten på den lange bane.
En leder ville have grebet det anderleds an. Han ville selv deltage i frokosten og han ville sikre sig, at den blev en succes ved selv at være åben, spøgefuld og fleksibel mht. om frokosten nu kom til at vare 5 minutter for meget. Han ville i stedet glæde sig over glade medarbejdere, der gik fra frokosten i godt humør og med god energi til at give den en skalle på den korte bane og blive mere effektive på den lange.
Sådan kan man se forskel på den gode leder og den middelmådige chef – gode ledere tænker længere end til i eftermiddag!
Med håbet om at du har nogle gode stunder med dine medarbejdere og kolleger, ønskes du en glæde første sommerdag…
