Af gæsteblogger Jesper Koch

En af Australiens mest kendte erhvervskonsulenter, Bernard Salt, har udtalt

“Jeg har fået nok af Generation Y, (…) Sandheden er, at jeg er rimelig misundelig på Generation Y. De er bare i starten af 20erne, og det samlede erhvervsliv er allerede utroligt optaget af, om de har det godt med deres arbejde. Føler I jer værdsatte, Generation Y? Er der nogen, der er slemme ved jer, Generation Y? Betaler vi jer nok, Generation Y? Skal jeg hente en pude til jer, Generation Y?”

Y < X = ?

Generation Y er den generation af unge, der for alvor er vokset op i den globale landsby, hvor den teknologiske går hurtigere end nogensinde, hvor alle er på information overload, hvor gadesælgeren i Uganda kan sælge sine varer via webshopping, hvor forbrugerne kan udstille en virksomhed på forskellige blogs, hvor rekruttering foregår via sociale medier, som f.eks. Facebook, linkin, Twitter osv. osv.

Og, ikke nok med det.

Generation Y er også en generation af unge, der er blevet opdraget til at være centrum af universet. Det er dem der  blev filmet, hver gang de kørte ned af rutschebanen og fik et batmanplaster på, så snart de faldt og slog deres knæ. Det er dem, der fik lov til at bestemme, hvad familien skulle spise til aftensmad og at sommerferien skulle tilbringes i Badeland. De har ingen respekt for autoriteter og de har svært ved at indpasse sig i
hierarkiske magtstruktur er og regelrytteri. De gider overhovedet ikke høre på ledere, der råber ordrer ud, kontrollerer deres arbejde eller forventer minutiøs afrapportering, budgetstyring og dokumentation. De vil inspireres og  udfordres, de er ambitiøse og de forventer at deres leder er det samme. De  følger kun ledere der formår at udvikle dem fagligt og personligt. Deres loyalitet bygger ikke på pligt, men på i hvor høj grad de kan realisere sig selv via deres arbejde, og de tøver ikke med at søge job hos konkurrenten, hvis lederen ikke kan håndtere disse behov i tilstrækkelig grad.

Hvordan vil du, kære leder, forholde dig til denne nye type af medarbejdere?

Du har kun set toppen af isbjerget. Prøv at udskriv grafen over fødselsudviklingen i DK fra Danmarks Statistik. Så vil du se at baby boomerne er på vej ud af arbejdsmarkedet og tilbage står en X-generation, der også er
blevet kaldt ”Nå-generationen”, der har brugt det meste af deres liv på at finde ud af, hvad de skulle gøre i deres liv. Og, samtidig er en lille Y –generationen for alvor på vej ind.

De er højere uddannet end nogen generation før dem, de har en enestående selvtillid, de har et helt andet forhold til det at være på en arbejdsplads osv. Alt sammen elementer, der ikke passer ind i vores
traditionelle måde at opfatte ledelse og organisering.

“Virksomheder, der har udviklings- og innovationsafdelinger, har klassisk set haft netop denne konflikt, fordi disse ansatte ofte er kommet vaklende ind på arbejde i mærkeligt tøj langt op ad formiddagen og med helt andre holdninger end bogholderne og salgsafdelingen”

siger Steen Hildebrandt.

Som leder, vil du altså blive stillet i en række dilemmaer. Skal du forsøge at opdrage de unge eller skal du tillade den vildskab og det kaos, som disse mennesker bringer ind i virksomheden? Skal du fastholde en traditionel opfattelse af, hvad et arbejde er og hvordan relationen mellem leder og medarbejder fungerer bedst?

Helt personligt, mener jeg, at de mest succesfulde ledere og virksomheder vil være dem, der har karismatiske ledere, som formår at nedbryde hierakierne, tiltrække, motivere og fastholde den nye generation af selvstændige enere, men samtidig formår at få dem til at arbejde i et team og efter en fælles vision.

Længe leve primadonnaerne

Helle Hein, fra CBS har også fået øje på en ny medarbejdertype, som især findes hos Y -generationen. Hun kalder dem primadonnaerne. Ikke fordi de er egocentrerede, krævende, småhysteriske og har primadonnanykker. Nej, de er primadonnaer i den forstand at de ikke er styret af profit, men derimod af at gøre en forskel i verden. De er gamle nok til at have oplevet katastrofen den 11. september 2001, så de har et andet forhold til døden og livet. De ser ikke arbejdet, som en pligt, men som en kilde til livsglæde og identitetsskabelse, hvorfor de konstant søger efter det der giver personlig mening. De vil kun modvilligt følge ledere, der arbejder ud fra regler og budgetter, og som ikke er passionerede for det de laver.

“Det er mennesker, der er drevet af stærke værdier. Arbejdet er for dem et sted, hvor man kan hente dyb personlig tilfredsstillelse, måske er det endda den primære kilde til livskvalitet. De kan tage kvantespring inden for viden, kunst og design. Det er mennesker, der ikke bare kan smide kitlen, når de kommer hjem”

siger hun.

Måske er tiden inde til at finde nye måder at definere ledelse på. I gamle dage handlede ledelse om planlægning, styring og kontrol. Måske handler moderne ledelse i virkeligheden om at skabe følgeskaber, og det kan du kun, hvis du leder ud fra en indre passion og troen på en større sag.

Det handler måske mere om at lederen tør lede ud fra et karismatisk lederskab, at gå forrest, sætter høje standarder for præstation, men at gøre det på en yderst inspirerende måde, ligesom man gør, når man træner elitesportsfolk, er dirigent for et orkester eller instruerer skuespillere.

Helle Hein giver f.eks. et eksempel på, hvordan en instruktør pressede sine skuespillere til det yderste og på en måde, hvor alle blev udfordret lige til kanten af deres formåen.

“Det var otte uger i helvede. Og skuespillerne elskede det! Her var en leder, der satte sig selv på spil, hun mestrede sit fag og tog det alvorligt. Hun motiverede sine medarbejdere ved at stille krav til dem om at yde deres ypperste”

Mit spørgsmål er derfor:

Hvordan vil du lede fremtidens primadonnaer?