Du har ikke en chance imod generation netværk – så hvad vil du gøre? af gæsteblogger Johnny Hedemann Ryser

Johnny Hedemann Ryser


Hver dag møder du nye generation netværkere, du møder dem blandt dine kunder, blandt dine kolleger og du møder dem som konkurrenter. Den nye generation er hardcore motivation 3.0 mennesker, der har de sociale medier og internettet som en del af deres DNA. De tænker ikke over hvordan Skype virker og hvad det kan bruges til – de bruger det bare. Gary Hamel siger at internettet er innovationens operativsystem, jeg
tror på at de sociale medier og internettet tilsammen er motivation 3.0´s operativsystem. Men hvad er dit forhold til de sociale medier og virtuelt samarbejde for den sags skyld?

SKAL vi sidde sammen og spytte i den samme kedelige kaffe, for at bekræftige hinanden i at verden er af lave, og vi kun kan håbe på et mirakel der sender verden tilbage til 1975-niveau igen?

Tjaa – for nogle (læs: jeg tror mange) ledere er det vel hvad vi gør, når vi stadigt bygger stærkere command-control systemer, lukker af for brug af sociale medier i arbejdstiden og bruger stadigt mere tid på overfyldte motorveje, mens vi i stedet kunne gøre verden et bedre sted at leve. Vi demotiverer højtuddannet arbejdskraft i et tempo, som det aldrig er set før – højtuddannet arbejdskraft som hvis de er topengagerede og motiverede kan flytte din organisation til en hel anden liga.

Det forudsætter dog at du bruger lidt energi på at forstå hvad ledelse 2.0 er for en størrelse. Se evt. denne fantastiske video, hvor Gary Hamel giver sit bud på hvad ledelse 2.0 er for en størrelse: http://bit.ly/nUEBLy

Det er her allerede og næste generation af medarbejdere er allerede godt igang herude på arbejdsmarkedet og bund og grund har du vel egentligt kun 2 valgmuligheder:

  1. Finde ud af hvordan du dyrker det enorme potentiale i generation netværk (og egentligt også vores egen generation)
  2. Håbe på et mirakel

I sidstnævnte tilfælde – så kan det anbefales at spille Lotto, der er i det mindste nogle vindere i det spil henover året.

Husk også at hilse på mig på:
http://foquz.wordpress.com

Kære leder, hvordan vil du løse ligningen Y < X af gæsteblogger Jesper Koch

JesperKoch


Af gæsteblogger Jesper Koch

En af Australiens mest kendte erhvervskonsulenter, Bernard Salt, har udtalt

“Jeg har fået nok af Generation Y, (…) Sandheden er, at jeg er rimelig misundelig på Generation Y. De er bare i starten af 20erne, og det samlede erhvervsliv er allerede utroligt optaget af, om de har det godt med deres arbejde. Føler I jer værdsatte, Generation Y? Er der nogen, der er slemme ved jer, Generation Y? Betaler vi jer nok, Generation Y? Skal jeg hente en pude til jer, Generation Y?”

Y < X = ?

Generation Y er den generation af unge, der for alvor er vokset op i den globale landsby, hvor den teknologiske går hurtigere end nogensinde, hvor alle er på information overload, hvor gadesælgeren i Uganda kan sælge sine varer via webshopping, hvor forbrugerne kan udstille en virksomhed på forskellige blogs, hvor rekruttering foregår via sociale medier, som f.eks. Facebook, linkin, Twitter osv. osv.

Og, ikke nok med det.

Generation Y er også en generation af unge, der er blevet opdraget til at være centrum af universet. Det er dem der  blev filmet, hver gang de kørte ned af rutschebanen og fik et batmanplaster på, så snart de faldt og slog deres knæ. Det er dem, der fik lov til at bestemme, hvad familien skulle spise til aftensmad og at sommerferien skulle tilbringes i Badeland. De har ingen respekt for autoriteter og de har svært ved at indpasse sig i
hierarkiske magtstruktur er og regelrytteri. De gider overhovedet ikke høre på ledere, der råber ordrer ud, kontrollerer deres arbejde eller forventer minutiøs afrapportering, budgetstyring og dokumentation. De vil inspireres og  udfordres, de er ambitiøse og de forventer at deres leder er det samme. De  følger kun ledere der formår at udvikle dem fagligt og personligt. Deres loyalitet bygger ikke på pligt, men på i hvor høj grad de kan realisere sig selv via deres arbejde, og de tøver ikke med at søge job hos konkurrenten, hvis lederen ikke kan håndtere disse behov i tilstrækkelig grad.

Hvordan vil du, kære leder, forholde dig til denne nye type af medarbejdere?

Du har kun set toppen af isbjerget. Prøv at udskriv grafen over fødselsudviklingen i DK fra Danmarks Statistik. Så vil du se at baby boomerne er på vej ud af arbejdsmarkedet og tilbage står en X-generation, der også er
blevet kaldt ”Nå-generationen”, der har brugt det meste af deres liv på at finde ud af, hvad de skulle gøre i deres liv. Og, samtidig er en lille Y –generationen for alvor på vej ind.

De er højere uddannet end nogen generation før dem, de har en enestående selvtillid, de har et helt andet forhold til det at være på en arbejdsplads osv. Alt sammen elementer, der ikke passer ind i vores
traditionelle måde at opfatte ledelse og organisering.

“Virksomheder, der har udviklings- og innovationsafdelinger, har klassisk set haft netop denne konflikt, fordi disse ansatte ofte er kommet vaklende ind på arbejde i mærkeligt tøj langt op ad formiddagen og med helt andre holdninger end bogholderne og salgsafdelingen”

siger Steen Hildebrandt.

Som leder, vil du altså blive stillet i en række dilemmaer. Skal du forsøge at opdrage de unge eller skal du tillade den vildskab og det kaos, som disse mennesker bringer ind i virksomheden? Skal du fastholde en traditionel opfattelse af, hvad et arbejde er og hvordan relationen mellem leder og medarbejder fungerer bedst?

Helt personligt, mener jeg, at de mest succesfulde ledere og virksomheder vil være dem, der har karismatiske ledere, som formår at nedbryde hierakierne, tiltrække, motivere og fastholde den nye generation af selvstændige enere, men samtidig formår at få dem til at arbejde i et team og efter en fælles vision.

Længe leve primadonnaerne

Helle Hein, fra CBS har også fået øje på en ny medarbejdertype, som især findes hos Y -generationen. Hun kalder dem primadonnaerne. Ikke fordi de er egocentrerede, krævende, småhysteriske og har primadonnanykker. Nej, de er primadonnaer i den forstand at de ikke er styret af profit, men derimod af at gøre en forskel i verden. De er gamle nok til at have oplevet katastrofen den 11. september 2001, så de har et andet forhold til døden og livet. De ser ikke arbejdet, som en pligt, men som en kilde til livsglæde og identitetsskabelse, hvorfor de konstant søger efter det der giver personlig mening. De vil kun modvilligt følge ledere, der arbejder ud fra regler og budgetter, og som ikke er passionerede for det de laver.

“Det er mennesker, der er drevet af stærke værdier. Arbejdet er for dem et sted, hvor man kan hente dyb personlig tilfredsstillelse, måske er det endda den primære kilde til livskvalitet. De kan tage kvantespring inden for viden, kunst og design. Det er mennesker, der ikke bare kan smide kitlen, når de kommer hjem”

siger hun.

Måske er tiden inde til at finde nye måder at definere ledelse på. I gamle dage handlede ledelse om planlægning, styring og kontrol. Måske handler moderne ledelse i virkeligheden om at skabe følgeskaber, og det kan du kun, hvis du leder ud fra en indre passion og troen på en større sag.

Det handler måske mere om at lederen tør lede ud fra et karismatisk lederskab, at gå forrest, sætter høje standarder for præstation, men at gøre det på en yderst inspirerende måde, ligesom man gør, når man træner elitesportsfolk, er dirigent for et orkester eller instruerer skuespillere.

Helle Hein giver f.eks. et eksempel på, hvordan en instruktør pressede sine skuespillere til det yderste og på en måde, hvor alle blev udfordret lige til kanten af deres formåen.

“Det var otte uger i helvede. Og skuespillerne elskede det! Her var en leder, der satte sig selv på spil, hun mestrede sit fag og tog det alvorligt. Hun motiverede sine medarbejdere ved at stille krav til dem om at yde deres ypperste”

Mit spørgsmål er derfor:

Hvordan vil du lede fremtidens primadonnaer?

Forandringsparat? Overhovedet ikke!


Har du hørt det før? Alting går så hurtigt og det eneste konstante er forandring?

Hvis du ikke har boet under en sten de sidste 10-15 år, så ved du også, at det er vigtigt at være forandringsparat. Alle virksomheder vil gerne have forandringsparate medarbejdere så de bedre kan tilpasse sig det hurtigt forandrende marked og de øjensynligt helt ustabile kunder. Der er vel egentlig ikke så meget galt i det – eller hvad?

Der er dog et par ting, der halter. For det første er meget få virksomheder reelt i stand til at være fleksible. Langt de fleste virksomheder er opbygget som et hieraki og baseret på en bureaukratisk filosofi, der i virkeligheden ’nedstammer’ fra militæret. Hele formålet med denne opbygning og struktur er netop at skabe ensartethed og stabilitet – altså det modsatte af forandringer. Læg dertil håndbøger, manualer, intranet etc. som er fyldt med beskrivelser af forretningsgange, personalepolitiker, procedurer etc. En overgang var det endda meget moderne, at dokumentere sin stabilitet ved at blive ISO 9000 certificeret hvilket egentlig bare var en anden måde at sige på, at man havde en totalt og komplet nedskrevet sæt regler for alt – og at man var supergod til at dokumentere det og vedligeholde den dokumentation. Nå ja – der er jo også nogle virksomheder, der har jobbeskrivelser så den enkelte ansatte klart og tydeligt kan læse hvad der forventes at han gør – og ikke gør…

En anden stor forhindring for forandring er den menneskelige natur. Vores hjerner er ganske enkelt bygget til at undgå forandringer! Da mennesket gik rund på sletterne og levede af bær og håndfangede dyr, var hver dag en udfordring. Reelt handlede det om ikke at blive slået ihjel og om at formere sig. Uventede begivenheder var farlige – en sabeltiger bag et træ eller en mamut lige om hjørnet. Når vores forfædre mødte den slags afvigelser fra hverdagen (altså når de blev udsat for forandring), så kunne de reelt vælge mellem to reaktioner – slås eller løb. Dette styres suverænt af vores krybdyrshjerne og den fungerer stadig perfekt i 2011.

Slås eller løb er jo egentlig også de mest almindelige reaktioner, som medarbejdere demonstrerer, når der sker forandringer i virksomheden. Hvem husker f.eks. ikke tyggegummi i sorteringsanlæget på Postens nye store flotte terminal i København for mange år siden?

Som leder kommer du ofte i situationer, hvor du af den ene eller anden grund skal gennemføre forandringer. Først skal du altså slås mod et system, der er designet til at modstå forandringer og derefter skal du kæmpe med mennesker, for hvem enhver forandring er en trussel. Ikke underligt, at mange ledere er stressede…

Generation Y får ofte skudt i skoene at de er forandringsparate (jeps, det påstår jeg selv i mine Generation Y foredrag). Spørgsmålet er om det egentlig er sandt. Har Generation Y fået skruet ned for krybdyrshjernen eller er de i virkeligheden også hardwired på dette område ligesom alle os andre? Måske ser det bare ud til at de er forandringsparate fordi de skjøjter hen over alting uden at fordybe sig.

Hvad gør du som leder, når du skal abejde med forandringer? Og oplever du, at der er en forskel på Generation Y og ‘os andre’? Lad mig høre fra dig…

PS! Hvis du selv vil arbejde lidt med din egen forandringsparathed, så lyt evt. til Martin Thorborgs podcast om at komme ud af komfortzonen http://thorborg.tv/er-du-bange-for-et-link.html

What is your approach to Generation Y?


I started by looking into how to recruit these strange fellows. A lot of the ‘old’ stuff is no longer applicable and every employer need this generation. I wanted to find a simple and usefull approach and since starting talking about this, I’ve strayed into Generation Y as future patients, as new moms, as employees and so on.

My presentations are based on own experience with Generation Y, discussions with clever people (some of them Gen Y themselves) and ‘research’ reading books and articles.

I would love to have your insights, findings, expecations and predictions. Feel free to comment and let me know your view :-)

Ønsket adfærd og udvist adfærd


Når jeg rundt omkring på virksomhederne holder foredrag om Generation Y og deres verden, bliver jeg næsten altid mødt med spørgsmål som: “Ja, men når nu de bliver voksne”, “Når nu de får børn og prioritetsgæld”, “Når nu de opdager at man skal følge arbejdspladsens normer og regler”. Der er også altid nogle, der kan fortælle om, at i deres virksomhed opfører Gen Y sig ikke sådan som jeg påstår de er og tænker.

Pointen er, at der er forskel på ønsket adfærd og udvist adfærd. Gen Y er generelt ganske kloge og de ved udemærket godt, at man skal tilpasse sig virkeligheden – så det gør de naturligvis. Som arbejdsgiver/leder skal man blot være meget opmærksom på det spændingsfelt, der opstår mellem den ønskede og den udvidste adfærd. Bliver denne spænding for stor – ja så er det at man risikerer at ‘tabe’ Gen Y’ern. Sådan er det nu iøvrigt nok også for alle andre, men måske er det tolerancen for spænding mindre hos Gen Y og derfor skal der mindre til. Gen Y er også klar til at tage konsekvensen og leve med den.

Måske er den reelle forskel på Gen Y og ‘os andre’, at de finder sig i væsentligt mindre og har en mindre spændingstolerance.

Hvad er dine erfaringer?

Tja – hvorfor ikke arbejde med fastholdelse af kommende medarbejdere?


Det lyder umiddelbart lige så tosset som fastholdelse af fyrede medarbejdere, men måske giver det alligevel god mening. Danmarks demografiske profil tilkendegiver klart, at vi i en lang periode fremover – well, i hvert tilfælde fra når krisen er forbi – vil stå med en rekrutteringsudfordring, som vil få 2007/2008 til at ligne en sommerlejr. Hvorfor ikke allerede nu tage fat på den opgave? Sørg for at få tilknyttet de unge mennesker til virksomheden/organisationen. Lav samarbejde med skoler, gymnasier og universiteter. Opret grupper på Facebook, brug twitter til at holde dem ajour, inviter dem til sommerfest, oktoberfest, krebsegilde, påskefest og juletræsfest.

Hvad tror du?

Er du klar til Generation Y?


Har du din historie klar? Generation Y vil ikke have et job – de vil have en ‘sag’. Du skal ikke sælge jobbet, men historien om virksomheden/organisationen.

Den offentlige sektor har verdens bedste historie – den skal bare sælges rigtigt. Der er ikke meget salg i historien om dårlig løn, slidte rygge, stressede arbejdsdage etc.

Kom ind i kampen og giv dit bud på den gode historie og ikke mindst hvordan den skal fortælles.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...