Skal man løbe marathon for at være leder?

Marathonløb


Efterhånden kan man ikke læse en erhvervsorienteret avis eller en ny management bog ude, at man skal læse portrætter af ledere, som ud over at de arbejder 50-70 timer om ugen også får tid til at løbe marathon i alverdens storbyer. Som enhver, der har prøvet at løbe et marathon også ved, så er det jo ikke bare det at løbe 42.2 km – det er jo de enorme mængder af tid, der går med træningen op til løbet. Afhængigt af ambitionsniveau er det ikke usandsynligt, at der ugentligt skal tilbagelægges 40 til 60 km og selv for de hurtigste tager det altså en hel del tid. Læg dertil transport til og fra træning, badning og hvad der ellers hører til. Det bliver til ganske mange timer om ugen.

Hvad er det ved marathon som gør, at det matcher så godt med ledelse?

Det er et ambitiøst mål
Når man beslutter sig for at løbe et marathon for første gang, er der tale om et stort og ambitiøst mål. De fleste ledere trives ved og motiveres af store ambitiøse mål. Når man har gennemført det første er det også nemt at skrue op for ambitionerne – man kan sætte mål om at gøre det hurtigere eller om at løbe flere indenfor kort tid eller måske endda udvide til ultraløb på 50 km eller mere. Fællesnævneren mellem løb og ledelse er altså ambitiøse mål.

Løb er individuelt, men egner sig perfekt til team-indsatser
Når først man er ude på ruten, så er det kun ens egne ben og ens egen hjerne, der kan skabe succes’en. Man er alene om det og lykkes det kan man tage hele æren og kikser det skal man tage hele skylden. Præcis den samme mekanisme gælder for ledere. Det er et ensomt job, hvor man kan nyde succes’en når det lykkes og skal bearbejde nederlaget når man kikser. Det tiltaler de fleste ledere, som jo ganske ofte drives af motiver omkring behovet for at bevise noget for sig selv og andre. I marathonløb gælder dog, at gode træningspartnere og måske endda en gruppe man kan følges med under selve løbet, er afgørende for at man overhovedet får trænet og presset sig selv til at blive bedre. Det gælder også i ledelse – både medarbejdere og andre lederkollager er ‘løbe-teamet’ omkring lederen, som hele tiden holder lederen til ilden og kan støtte, inspirere og coache undervejs.

Hvad nu hvis man ikke gider løbe marathon – kan man så være leder?
Ja, selvfølgelig! Hovedsagen er jo, at en leder elsker at arbejde med andre mennesker, har lyst til at skabe resultater og er i stand til at motivere både sig selv og andre. Men… det er klart, at marathonløbere er bedre ledere – synes du ikke også det? Løber du selv? Hvor meget og hvornår skal du løbe dit næste marathon?

Enhver leder bør have en iPad!

iPad geek


Som leder kan man ikke undvære en Ipad. En god leder kan slet ikke. Enhver leder ved hvor vigtigt det er at kommunikere, være up-to-date og have styr på projekter, møder, kontakter etc. I de gode gamle 80′ere var Time Manager og Time/system enhver leders uundværlige støtte – her kunne man systematisere sine projekter, planer, kontakter og daglige gøremål. Det virkeligt dygtigere brugere kunne endda binde det hele sammen og få det passet ind under Nøgleområder og på den måde skabe sammenhæng og overblik. En ting man dog ikke kunne med disse papirbaserede lædermapper, var at kommunikere med andre – holde kontakt og informere.

Apples iPad har afløst papirsystemerne. Med de rette Apps kan lederen skræddersy sit eget særlige setup og få netop de funktioner og muligheder, som er relevante. Sjovt nok er en del af disse Apps i øvrigt lavet så de i høj grad som muligt ligner de gamle papirsystemer ligesom der efterhånden findes et hav af omslag til iPad som får dem til at ligne – og fylde ligeså meget som – de gamle lædermapper.

Out of the box er iPad født med en adressebog, en kalender og et e-mail system. Disse tre Apps spiller sammen med Outlook, Gmail, Google Calendar etc. så det er relativt enkelt at sikre sammenhæng mellem alle de kontakter, møder, to-do’s etc. som man arbejde med og synkronisere disse relativt smertefrit mellem iPad og arbejds-PC’en.

Hvilke øvrige Apps der skal være på en leders iPad afhænger naturligvis af både behov og temperament, men oplagte muligheder kunne være Dropbox til at udveksle filer, MeetingPad til mødenoter, Skype til videokonferencer og Instapaper til opsamling af spændende artikler etc. på nettet til senere læsning.

Til den mere kommunikative del er både Facebook og Twitter jo oplagte, men Flipboard som samler indhold fra både sociale medier og mere traditionelle online medier i et let og overskuelig ‘personligt’ magasin er bestemt også relevant. WordPress til blogging er vel et must…

En fornuftig samling af relevante aviser og magasiner er også på sin plads – præcist hvilke må afhænge af branche og interesser, men Børsen og Berlingske Business er relevante for de fleste.

Tripit er uundværlig hvis lederjobbet også indebærer rejser og et fornuftigt bibliotek med gode business-bøger er nærmest en selvfølge.

Med alle disse Apps kan ethvert behov for planlægning, tidsstyring, kontakt med netværket og generel kommunikation klares fra ét sted. Tilsvarende er alt læsestof til rådighed til læsning hvor og hvornår det måtte passe ind.

Alle Apps kan naturligvis findes i Apples App-store på http://itunes.apple.com/us/genre/ios/id36?mt=8

Hvilke Apps har du på din iPad?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...