Lederens vigtigste opgave – rekruttering!

Marathon


Som leder skal man kunne mange ting – der er mindst 4 discpliner man skal være mester i (se Fire disciplier en god leder er mester i…) og opgaverne er mange. Den fornemeste opgave er dog at sikre, at man har de bedst kvalificerede medabejdere. Det må jo betyde, at man som leder skal have fokus på og været skarp at rekruttere. Sjovt nok er det ofte en opgave, som ikke prioriteres særligt højt. I de virksomheder, hvor man er så uheldig at have en HR-afdeling, vælger lederen ofte at overlade rekrutteringen til denne. I virksomheder uden HR-afdelinger, sker det ofte at lederen enten klarer det med venstre hånd eller uddelegerer opgaven til en assistent eller sekretær.

Det er en stor fejl!

Lederen skal selv være den aktive og styrende i rekrutteringen – lederens egen succes afhænger jo af at medarbejderne kan levere varen og derfor er det jo ikke ligegyldigt hvem man ansætter… vel?

En ny medarbejder er dyr. Her tænker jeg ikke på omkostningerne ved at finde den nye medarbejder, men derimod om omkostningerne ved at have medarbejderen ansat. I gns. er en medarbejder ansat i ca. 4 år og i den periode skal vedkommende jo have løn (også under ferier) og medarbejderen bruger strøm, telefon, kaffe etc. Afhængig af typen af medarbejder taler vi om en omkostning ved en ansættelse, som kan være mellem 2 og 4 mio kroner sådan alt i alt.

Hvis man beder en leder om at anskaffe en ny maskine eller en ny bygning til en pris på 2-4 mio, så vil de fleste ledere bruge ganske lang tid på at lave kravspecifikationer, vurdere levereandører og udvælge den helt rigtige maskine/bygning. En rekruttering derimod klares med en simpel jobannonce (som ofte er en nekrolog over en tidligere medarbejder eller en kopi af en eksisterende medarbejds jobbeskrivelse), lidt hurtig gennemlæsning af CV’er og maksimalt to interviews af ca en times varighed. Ups… Det er bare ikke godt nok.

Enhver rekruttering er en kærkommen lejlighed til at revurdere de arbejdsopgaver, der udføres – skal der ændres på hvad, hvornår og af hvem? Det er også en lejlighed til at revudere de nuværende medarbejdere – hvem er stjerner og hvem er vandbærer? Dertil skal der gøres overvejelser omkring hvorvidt den nye medarbejder skal ligne nogle af dem, der er der i forvejen eller om det er en god mulighed for at skabe diversitet ved at ansætte en ny persontype med en anderledes profil. Jobbet skal beskrives som en vare, der skal sælges – dvs. sproget, stilen og det grafiske skal tiltale lige præcis den målgruppe man ønsker at få fat i. Så skal opslaget eksponeres for de rigtige emner – de aktive jobsøgende (se Jagten på den passive medarbejder). Så skal der læses CV’er og ansøgninger og prioriteres. Relevante skal udvælges til interviews – evt. med en fkarp telefonprescreening først for at sikre et fornuftigt niveau i både antal og kvalitet. Dybde-interviews og evt. test – lidt afhængigt af jobbets karakter og så til slut den endelige udvælgelse og forhandling om vilkår.

Elt i alt en kæmpe opgave, der tager tid hvis det skal gøre ordentligt – men det kan betale sig! Lederen høster jo også selv alle gevinsterne i form af højere produktivitet, lavere personaleomsætning, højere kvalitet etc. Forskellen på en topperformer og en gennemsnitsmedarbejder er ganske markant! Det siger McKinsey også: http://autoassembly.mckinsey.com/html/downloads/articles/War_For_Talent.pdf

Image: jscreationzs / FreeDigitalPhotos.net

Jagten på den passive medarbejder

Aktive medarbejdere


Aktive medarbejdere

Aktive medarbejdere

Umiddelbart kunne man jo tro, at overskiften henviser til en chef, der gerne vil sikre effektivitet og derfor er på jagt efter passive medarbejdere i sin organisation så han han enten kan fyre op under dem eller fyre dem…

I virkeligheden henvises til de mange virksomher, chefer og HR-ansvarlige, som af en eller anden grund tror/synes/mener at passive mennesker er mere værd og mere relevante og mere attraktive end aktive mennesker. Jobannoncemedier med begrænset effekt (først og fremmest aviserne, men også nogle mindre effektive online jobdatabaser) har med en vis succes fået bildt en masse mennesker ind, at det er vigtigt at ramme de passive jobsøgende når man skal finde nye medarbejdere. Den underliggende præmis, er at de dygtige og attraktive kandidater allerede har et godt job, hvor de er tilfredse med løn, arbejdsopgaver, udviklingsmuligheder, ledelsen etc. etc. og derfor ikke søger nye udfordringer.

Holder den hypotese vand? Næppe! Adskillige analyser viser, at rigtigt mange ikke er tilfredse med alle forhold i deres nuværende job. På worlkifepartners.dk fandt jeg flg. lille udpluk fra en analyse som ASE har gennemført:

“JOBSKIFTE PÅ GRUND AF UTILFREDSHED


Årsagerne til jobskifte skal findes i det psykiske arbejdsmiljø, viser en analyse fra ASE. De vigtigste grunde til, at medarbejdere vælger at søge nyt job er utilfredshed med opgaverne og ledelsen.

Over halvdelen af lønmodtagerne skifter job på grund af kedelige arbejdsopgaver og utilfredshed med cheferne. Først på en tredjeplads dukker utilfredshed med lønnen op som årsag til, at man ønsker et jobskifte. Det fremgår af en ny analyse fra ASE.

Ansatte prioriterer opgaver højere end løn

446 lønmodtagere er blandt andet blevet spurgt, hvad årsagen er til, at de søger nyt job. Heraf svarer hele 57 %, at de ikke finder arbejdsopgaverne spændende nok, mens 54 % er utilfredse med ledelsesstilen. Under halvdelen, nemlig 46 %, søger nyt job på grund af utilfredshed med lønniveauet.

Men løn betyder mere det nye sted

Men prioriteringerne er anderledes, når lønmodtageren bliver spurgt, om hvad de vægter ved den nye arbejdsplads. Så bliver lønniveauet lige så vigtig som ledelsesstilen. Højst prioriteret er fortsat spændende arbejdsopgaver.”

En hypotese som er mindst ligeså holdbar som “de passive er bedre” kunne være, at netop de dygtigste også er de mest ambitiøse, videbegærlige fremadstræbende mennesker, som ikke lader sig nøjes med det næstbedste. Hvis dette holder stik, så kunne man godt tænke den tanke, at de passive – altså dem, der ikke aktivt søger nye udfordringer – i virkeligheden er de sløve og uambitiøse, der blot tilpasser sig og lader sig nøjes med noget, der ikke er optimalt – og de er heller ikke de dygtigste! Fred være med dem – det må de jo om. Men er det den type medarbejdere du ønsker i din organisation? Vil du ikke hellere have de ambitiøse, de dygtige og dem, der stiller høje krav til sig selv og deres omgivelser? Det vil jeg i hverttilfælde. Det er jo den type medarbejdere, der sikrer udvikling og fremgang i en virksomhed. En, der kan udfordre og stille svære spørgsmål, en der ikke tror på “sådan plejer vi at gøre”, en der er nysgerrig og ambitiøs. En klog mand sagde engang, at den rationelle man tilpasser sig verden og verden tilpasser sig den utilpassede (husker ikke hvem, men hvis du ved det så giv mig et praj).

Lad os tage et eksempel fra den virkelige verden. Et museum i Jylland søger en ny medarbejder – en kunstpædagog. Meget snævert og specialiseret job. Er det nu bedst at ramme bredt blandt f.eks. læserne af en søndagsavis og så håbe på at en eller flere af dem synes, at dette lyder lige præcis som noget for dem eller skal man hellere satse på at blive set af en lille snæver gruppe, som specfikt har ledt efter job med netop dette indhold/af denne karakter? Hvilken af metoder tror du virker bedst? Lad os nu antage at blandt de tilfældige læsere af avisen, er der faktisk et par kunstpædagoger. De har egentlig ikke tænkt på at søge job – de har det jo fint hvor de er. Vil de så lade sig friste af en jobannonce? Måske. Hvis vi antager at de gør og at de rent faktisk sender en ansøgning – hvordan vil de kandidater så klare i konkurrencen med de to til tre fokuserede og målrettede kandidater, som selv aktivt har fundet frem til jobbet og hvor deres motivation er drevet af ønsket om at prøve nye områder, udvikle sig og være nysgerrig?

Umiddelbart synes jeg svarene er entydige og nemme at forstå, men hvorfor i alverden er der så al den hype omkring “passive jobsøgere” og en tyrkertro på at de skulle være bedre end andre. Jeg kan ikke se det, men måske du kan overbevise mig?

Image: Ambro / FreeDigitalPhotos.net

Sociale medier og rekruttering – hvem, hvad og hvordan?


Hvordan interviewer du kandidater i en ansættelsesproces?


Først og fremmest er det naturligvis relevant at se på hele ansættelsesprocessen, men lige nu og her er fokus altså på ansættelsesinterviewet.

De fleste har ingen egentlig træning i at lave ansættelsesinterviews. Det er der sådan set ikke noget underligt i eftersom der findes meget få udbydere af den type træning. Det ærgelige er bare, at det betyder at der er en stor risiko for at interviewet ikke har den ønskede effekt – nemlig at afklare om en kandidat er den rette til det ledige job!

Hvad er det man forsøger at afdække i et interview? Inden interviewet har kandidaten forberedt sig på de spørgsmål, som han regner med at få. Oftest er det en memorisering af CV’et og evt. noget om stærke og svage sider. Intervieweren derimod har forbedret sig ved at læse CV’et og notere sig de detaljer, som kunne være interessant at få uddybet. Derudover har de bedste også en spørgeramme med en række standardspørgsmål (“Hvad er årsagen til at du søger dette job?”, “Nævn dine stærkeste sider” og “Nævn en eller to af dine svage sider”). Afsted det går…

Rigtigt mange interviews kommer til at handle om ansøgerens faglige kvalifikationer(skills). Det er selvfølgelig ikke uvæsentligt, men et godt screenet ansøgerfelt har jo allerede fået frasorteret dem, der ikke har de faglige kvalifikationer – ok, ikke alle er dygtige nok til at screene men det er jo en helt anden problemstilling!

Jo mere den, der interviewer selv er fagligt funderet jo større er chancen for at interviewet bliver fokuseret på at afdække faglige kvalifikationer. Dels er det jo spændende for intervieweren at drøfte faglighed og dels er det dejligt nemt – det er så at sige spil på hjemmebane. Endelig er der selvfølgelig også en risiko for at intervieweren ser det som en mulighed for at flashe sine egne faglige kvalifikationer, men lad os se bort fra denne teoretiske mulighed…

Efter endt interview er kandidatens faglige kvalifikationer helt afdækkede og profil står helt skarpt. Nu gælder det så bare om at vælge. Problemet er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem kandidatens faglige kvalifikationer og sandsynligheden for succes i jobbet (givet at kvalifikationerne dog er på et vist minmumsniveau så opgaverne rent faktisk kan løses af kandidaten).

I stedet for at fokusere interviewet på faglige kvalifikationer (skills), bør man fokusere det på indstilling (attitude) og passion. De fleste stiller spørgsmålet “hvad får dig til at søge netop dette job?” og det er en god vej at gå. Det handler nemlig om at afdække motivation. Sørg for at få stillet spørgsmål om kandidatens reaktion på f.eks. forandringer, ekstreme krav og usikkerhed. Er der tale om en kandidat, der ser muligheder i forandring eller som frygter det og foretrækker det kendte? Kan vedkommende elske sine opgaver eller ønsker han bare at passe sit job? Hvad er ambitionerne?

Carol Quinn fra HireAuthority har skrevet en række spændende bøger om hvordan man ansætter high-performers. Hun har ligeledes lavet en række videoer med tips og tricks til det gode interview og naturligvis har hun en website, hvor hun fortæller om alt dette.

Links til http://www.hireauthority.com/

God fornøjelse!

IT-Jobindex



IT-Jobindex til dig som har behov for IT-specialister

Danmarks største og mest besøgte jobdatabase kan nu præsentere IT-Jobindex. Med IT-Jobindex ønsker vi at sætte ekstra fokus på et af de segmenter, som virksomheder har udfordringer med at finde relevante medarbejdere til.

For at kunne rådgive og servicere dig bedst muligt, har Jobindex sammensat et team af specialister på IT området. Det betyder at du kan trække på mere end 20 års samlet erfaring med rekruttering af IT-kandidater.

IT-Jobindex ønsker at rådgive, sparre og ikke mindst vidensdele med dig – lige fra konkret rekruttering til kandidatadfærd. Har du spørgsmål eller behov for hjælp er du altid velkommen til at kontakte vores IT-Jobindex team.

IT-Jobindex markedsføres i øjeblikket på landsdækkende TV i uge 17 og 18, så hvis du ønsker at eksponere din virksomhed overfor relevante IT-kandidater, ligger der en oplagt mulighed her.

Vidste du i øvrigt at IT-Jobindex har:

  • Flere end 800 ledige IT-jobs
  • Mere end 100.000 besøgende hver måned
  • Over 29.000 unikke brugere hver måned
  • Over 18.000 aktive kandidater i vores CV-Index med IT-kompetencer
  • Flere end 11.000 aktive IT-kandidater i vores CV-Index med en videregående uddannelse (min. 3 år)

IT-Jobindex ønsker at revolutionere måden at rekruttere medarbejdere på ved at tage udgangspunkt i dine udfordringer og gennem anvendelse af Internettet præsentere det største udvalg af relevante IT-kandidater.

Tja – hvorfor ikke arbejde med fastholdelse af kommende medarbejdere?


Det lyder umiddelbart lige så tosset som fastholdelse af fyrede medarbejdere, men måske giver det alligevel god mening. Danmarks demografiske profil tilkendegiver klart, at vi i en lang periode fremover – well, i hvert tilfælde fra når krisen er forbi – vil stå med en rekrutteringsudfordring, som vil få 2007/2008 til at ligne en sommerlejr. Hvorfor ikke allerede nu tage fat på den opgave? Sørg for at få tilknyttet de unge mennesker til virksomheden/organisationen. Lav samarbejde med skoler, gymnasier og universiteter. Opret grupper på Facebook, brug twitter til at holde dem ajour, inviter dem til sommerfest, oktoberfest, krebsegilde, påskefest og juletræsfest.

Hvad tror du?

Er du klar til Generation Y?


Har du din historie klar? Generation Y vil ikke have et job – de vil have en ‘sag’. Du skal ikke sælge jobbet, men historien om virksomheden/organisationen.

Den offentlige sektor har verdens bedste historie – den skal bare sælges rigtigt. Der er ikke meget salg i historien om dårlig løn, slidte rygge, stressede arbejdsdage etc.

Kom ind i kampen og giv dit bud på den gode historie og ikke mindst hvordan den skal fortælles.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...