Den vanskelige samtale er uundgåelig i vækstvirksomheder: performanceafvigelser, adfærdsproblemer, omorganiseringer, løn, eller bare “elefanten i rummet”. Forskningen giver en robust værktøjskasse, og god praksis fra danske virksomheder viser, at kvaliteten af disse samtaler direkte påvirker engagement og resultater.
Hvad siger forskningen?
Fra forskningen ved vi, at struktur og mindset er afgørende. Stone, Patton og Heen (kendt fra Difficult Conversations) anbefaler at adskille “hvad der skete” fra tolkninger, være nysgerrig på det andres perspektiv (ikke bare argumentere for sit eget) og adressere identitetsdimensionen – det handler ikke kun om fakta, men om hvad sagen siger om “mig som professionel”. Deres HBR-artikel opsummerer tilgangen og giver et sprog, som ledere kan lære på få timer og bruge i morgen.
Hvad med praksis?
Praktisk ramme for SMV-ledere: Forbered tre spor. (1) Formålet – hvad er ønsket adfærds- eller resultatændring, og hvorfor betyder det noget for kunden/kollegerne? (2) Data – konkrete observationer (tid, sted, adfærd), ikke konklusioner. (3) Dialog – stærke, åbne spørgsmål, fx “Hvad ser jeg ikke?” eller “Hvad gør det svært at levere X?”. Start samtalen med “Jeg kan tage fejl”-markøren: “Jeg kan have misforstået – må jeg teste en observation med dig?” Det sænker forsvar og øger sandsynligheden for fælles problemløsning.
Danske eksempler
Maersk’s kulturforandring efter 2016–2017 (inkl. integreringen af Transport & Logistics samt efterdønningerne af NotPetya) byggede på høj grad af transparens, townhalls og konsekvent lederkommunikation – ikke identisk med den individuelle “svære samtale”, men samme princip: åbenhed og tydelighed reducerer støj og hjælper medarbejdere gennem svære beskeder. Erfaringen herfra er værdifuld for mellemstore virksomheder: Ledelsen skal sætte en ramme, som legitimerer ærlige – også svære – dialoger, og træne mellemledere i konkrete værktøjer.
Fem fejl, der gør svære samtaler værre – og hvad du gør i stedet:
- Uklare mål: Du vil “tale om noget, der ikke fungerer” uden at definere ønsket fremtidig adfærd. Løsning: Beskriv “fra-til” adfærd og aftal små næste skridt med dato.
- Sammensmeltning af person og problem: Kritik opfattes som identitetsangreb. Løsning: Brug observationssprog (“Jeg lagde mærke til A og B; effekten var C”).
- Manglende fælles faktatjek: Du kommer med konklusioner, den anden ikke deler. Løsning: Indled med fælles datasøgning – “Hvad ser du, jeg ikke ser?”
- Ingen psykologisk tryghed i teamet: Samtalen føles farlig. Løsning: Arbejd parallelt med teamnormer og lederens “model-adfærd” for fejl og læring.
- Manglende opfølgning: Alt lander i et notat, intet i kalenderen. Løsning: Aftal check-in om to uger med konkret evalueringskriterium.
Et mini-script, du kan bruge:
- Åbning: “Tak fordi du tager dig tid. Mit mål er, at vi sammen finder en vej, der gør [kundemål/leverance] lettere at lykkes med.”
- Observation: “Over de sidste tre sprint har vi haft X bugfixes efter release. Jeg kan have overset ting – hvad ser du?”
- Fælles forståelse: “Hvis vi begge har ret i noget, hvad er så den mindste ændring, der ville gøre størst forskel?”
- Aftale: “Lad os prøve [konkret adfærd] de næste to uger og tjekke ind [dato].”
Når den vanskelige samtale bliver en trænet kernekompetence, stiger hastigheden i problemløsning, og performance bliver mere stabil – særligt i vækstfaser, hvor roller og processer flytter sig hurtigt.
Se også her for mere om mulighederne for at skabe (endnu mere) vækst i din forretning
Discover more from Dotcoma
Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Leave a Reply